BispebjergHospital_1913-38

21 1

kan enten skyldes en naturlig Dovenskab, eller have sin Aarsag i tvungen Lediggang, f. Eks. hos Arbejdsløse. Herunder hører ogsaa Patienter med en Lidelse, der nedsætter deres Bevægelighed, navnlig Lidelser i Underekstremiteterne, eller man kan se det hos Personer, der gaar over til stillesiddende Arbejde afanden Grund. Denne Paktor spiller sikkert ogsaa en Rolle for Husmodre i 50 Aars Alderen, hvor Børnene er blevet store, ikke skal have saa megen Pasning og de økonomiske Forhold ofte er bedret, saa hun ikke behøver at gøre det grovere Arbejde selv. Ofte ser man dog ogsaa Adipositas hos Individer, der udretter et betydeligt legemligt Arbejde, og som ikke er bange for at bevæge sig meget og lægge Kræfterne i, selv uden over­ dreven stor Appetit hos disse Mennesker. Forklaringen her kan være den, at de er i Stand til at økonomisere med deres Kraft, Eks. kan være i Stand til at gaa lange Stræk uden derved at sætte Stofskiftet op i saa høj Grad som andre, der præsterer den samme Ydelse. Først naar alle disse Muligheder er bortelimineret, maa man tage sin Tilflugt til den Forklaring, at der ligger en Stofskiftelidelse til Grund, hyppigst en Hypothyreoidisme med Nedsættelse af Basalstof­ skiftet, men muligvis ogsaa andre endocrine Forstyrrelser. Da Spørgsmaalet om Adipositas Ætiologi kan have Betydning for Behandlingen, har jeg et Aar igennem opgjort de paa Bispebjerg Hospitals Afd. B indlagte Patienter, for derved at prøve at komme til Klarhed over de forskellige Formers Hyppighed, spec. søge at faa klarlagt, hvor ofte der ligger reelle Stofskifteanomalier til Grund, hvor ofte vi staar over for en ægte endogen Adipositas. Som Adipositaspatienter har jeg regnet alle, hvis Vægt overskred Normen med mere end 10% . Som Normalværdier har jeg anvendt de i Forsikringsselskabet Hafnia’s Vægttabel angivne. Dette er Gennem­ snitsværdier for danske Personer, der har søgt Optagelse til Livs­ forsikring, og maa nogenlunde repræsentere den danske Gennemsnits­ vægt. Man maa dog gøre sig klart, at de paa ingen Maade repræsen­ terer Idealvægten, men navnlig hos ældre ligger langt over denne. Det kan jo ikke betegnes som ideelt, at f. Eks. en Mand paa 180 cm fra 20 til 45 Aarsalderen lægger 10 kg paa i Vægt, fra 76 til 86 kg, men der er altsaa desværre det »normale«. I Løbet a f 1937 indl. paa Afd. i alt 3005 Patienter. Blandt disse fandt jeg de 10% overskredet hos ikke mindre end 291 , d. v. s. hos ca. 10 % a f dem, sandsynligvis lidt mere, da nogle Adipositaspati­ enter ikke er medregnet a f forsk. Grunde. Nogle var for daarlige, til at man kunde veje dem, andre blev hurtigt omvisiteret til andre Afdelinger, saa Tallet 291 maa betragtes som Minimumstal. Over­ skridelsen varierede mellem 10 og 91 %. Der var langt flere Kvinder end Mænd i Materialet, men noget bestemt Forhold kan man ikke deraf udtale sig om, dels fordi Afde­ lingen har dobbelt saa mange Kvindepladser som Mandspladser, dels fordi Kvinderne oftere indlægges til Behandling for Adipositas