BerlingskeTidende_1749-1838

193 havde at henvende sig til Departementet »for at det kan blive muligt herefter at efterkomme de af Dem modtagne Befalinger uden derfor, saa ofte det behager noget ondskabsfuldt Menneske, at vorde givet til Pris i de offentlige Blade«. Rosenkrantz vilde imidlertid ikke indblandes i den Slags Sager; i Randen afMantheys Klageskrivelse har han kategorisk bemærket: Herpaa mundtlig svaret, at Departementets og mit Navn ikke maa nævnes i Statstidenden eller noget andet offentligt Blad i denne Anledning, da kun de politiske Artikler ere under Departementets Opsyn. I Aaret 1820 fratraadte Legationsraad Nissen sin Stilling som Censor for de politiske Blade, og dette Hverv blev da ved Bestalling af 24. Maj overdraget til Manthey, der jo nu i en Aarrække havde virket ved Statstidende og besad nogen Erfaring paa dette Omraade. Ganske naturligt ønskede han imidlertid, da hans Stilling derved vilde blive yderlig kompliceret, idet den almindelige Censur hørte under Danske Kancelli, at faa en Instruks. Sagen med Blok Tøxen, som Rosenkrantz pure havde afvist, bidrog sikkert ogsaa til at gøre ham tvivlraadig om, hvor Grænserne for hans Myndighed gik, og Gang efter Gang hændte det, at de Blade, som ikke havde Ret til at meddele politiske Efterretninger og derfor heller ikke var under*. kastet politisk Censur, dog bragte Meddelelser af en saadan Karakter, at Manthey maatte formene, at det vilde føre til, at »Publikum frasiger sig de Blade, der staar under politisk Censur, og derimod søger til dem, som paa en Omvei vide at undgaae alt Ansvar«. Han udvikler nærmere, hvad han mener, en saadan Instruks skulde indeholde; det burde bestemmes, hvorvidt en Artikels Offentliggørelse i autoriserede udenlandske eller saadanne indenlandske Blade, der have passeret Censuren, Berlingske Tidende 25