BerlingskeTidende_1749-1838

194 Censuren, kan antages for Hjemmel, hvo rv id t en For* fatters undertegnede N avn kan fritage Censor for Ansvar, hvorvidt personlige Injurier maa aftrykkes, og om Bøger, Karikaturer etc., hvis Titler enten er usædelige, fornærmelige mod Regeringen eller Enkelt* mand eller hentydende paa offentlige af Regerings* kollegier misbilligede Genstande maa annonceres i de politiske Blade. I et fuldstændigt Udkast til en Instruks, som Manthey indsender, trækkes rigtignok meget snævre Grænser for Pressens Frihed; det er ikke blot de almindelige og selvfølgelige Regler, at Kongen, hans Hus og de dermed ved Venskabs* eller Slægtskabsbaand forenede Fyrster saa lidt som Landets Regering hverken maa gøres til Genstand for satiriske eller ondskabsfulde Ytringer eller fornærmes ved Angreb eller vrange og uhjemlede Meddelelser. Censor skulde paase, at Bladene ikke benyttedes af Partiførere, der kunde forstyrre Landets Ro og bringe Forfatningen i Fare, men han bør paa den anden Side vogte sig for at undertrykke uskadelig Menings* frihed. Med stor Varsomhed burde Censor sigte Efterretninger fra Udlandet. Det bør pointeres at ingen irreligiøse, umoralske eller obscøne Stykker maa taales, saa lidt som Injurier eller andre Angreb, hvad enten de er direkte eller skjuler sig under Allegori eller Satire, ej heller endelig hvad der er evident Nonsens eller skrevet i et slet og udannet Sprog. H vo r naturligt det end var, at Manthey gennem en saadan Instruks gerne vilde have sit Magtomraade nøje bestemt, kan det ikke nægtes, baade at hans Udkast indeholder meget, der i og for sig var over* flødigt, fordi det allerede stod i de gældende Anord? ninger og i de Privilegier, de enkelte Blade grun* dede deres Tilværelse paa, og endelig, at Censurmyndig* heden