BerlingskeTidende_1749-1838

183 System vilde være i alle Henseender ufornærmende, og det eneste som, efter Vor Stats Beliggenhed, stem* mede med dens Interesse, og med det øvrige nordlige Europa’s tillige. Men dette Vort retmæssige Haab blev pludseligen skuffet. Sielland og med den Hovedstaden overfaldtes baade til Lands og Vands af en meer end almindelig Overmagt, og Flaaden faldt de Angribende i Hænde. Imidlertid opbragtes de talrige danske og norske Skibe, som, i Tillid til Statens Fred, before alle Have, og de, med deres Ladninger, Nationens kostbare Fjern dom, gjordes til Bytte. Et saa overordentligt Angreb fremkaldte til Modstand, som fandt almindeligt og lydeligt Bifald, ogsaa hos de største ContinentaLMagter, og som ledte til nøiere Forening med Frankrig, der tilsagde Forbund og Understøttelse. Men ved denne Understøttelse selv forøgedes kun Statens Byrder, uden at Øiemedet blev opnaaet. For en Tid forstærkedes vel Forsvaret til Lands, men uden at derved kunde udrettes noget med Magten paa Søen. Im idlertid rystedes Folkets, i den foregaaende Freds* tid erhvervede, Velstand ved Krigens Udbrud, og ved dens Fortsættelse. Kilderne til denne Velstand svæk* kedes meer og meer. Statens Indtægter og sammes Beløb i Værd maatte aftage i lige Grad, som dens uundværligste Fornødenheder, og med dem dens Ud* gifter, tiltoge. Nationens vigtigste Erhverv ved Skibsfart og Handel afbrødes, og endeligen indførtes et System, som um iddelbart virkede imod al Samfærdsel til Søes imellem Nationer og Stater, og tilintetgjorde for Vore Riger og Lande den sidste Levning af den Søhandel, som endnu havde lindret Krigens Onde, uden at føre nærmere til det angivne Øiemed: Freden. Under