BerlingskeTidende_1749-1838

U nder denne Tingenes Forfatning blev Norges For* syning med Levnedsmidler desto besværligere og for Danmarkkostbarere. Neppe blev det mueligt,attilbringe dette Rige den Hielp, hvorpaa det havde saa billigt Krav. Ikkun utroelige Opofrelser kunde paa nogen Maade overvinde denne Vanskelighed. Det var Os imidlertid stedse om at giøre, at tilveiebringe et for* andret Forhold i Statens udvortes Stilling. Tidspunkten hertil syntes at nærme sig, da flere Europa’s store Stater yttrede Tilbøielighed til Fredsunderhandlinger. Vi greb denne Leilighed for at tilbyde Storbrittanien, den eneste Magt, med hvilken Danmark var indviklet i Krig, at underhand le om Fred, og Vi formodede, at Tilbuddet, ogsaa hos de med Storbrittanien allierede Magter, skulde finde billig Bedømmelse og Bistand. Men Vore gientagne Skridt for at gienoprette Fred med Storbrittanien bleve uden Virkning, da Gienoprettelsen stedse blev underkastet den Betingelse: at Kongeriget Norges Aftrædelse til Sverrig maatte lægges til G rund for Fredsunderhandlingerne; og Sverrig, forladende sig paa sine mægtige Medforbundne, som ikke und* lode at understøtte dette Riges Fordring og Storbrit* taniens Erklæring, lagde dagligen mindre Skiul paa sit Sindelag, indtil det viste sig i virkelige Fiendtligheder. I saadan Stilling, truet af halve Europa, omgivet til Lands og til Vands af overlegne Magter, fornyede Vi med Frankrigs Keiser de for en Tid afbrudte For* holde, og oprettede med Keiseren et nøiere Forsvars* Forbund, hvori giensidig Understøttelse mod fælleds Fiender blev fastsat, og hvoraf fulgte Krigs*Erklæringer mod de Magter, som allerede i Gierningen havde erklæret Krig mod Os. Troligen opfyldte Vi fra Vor Side dette fornyede Forbund, som sigtede til Opretholdelsen af Statens Selvstændighed. 184