BerlingskeTidende_1749-1838

182 sørgelige Resultat, og tog Afsked med det norske Folk, som fra nu af skulde være løst fra den aarhundred? gamle Forbindelse: »Det er vore troe Undersaatter og hele Europa bekjendt, hvor redeligen og uafladeligen Vi, først som TromArving og derefter som Konge, have ønsket og bestræbt Os for, at vedligeholde Fred for Vore Riger og Lande, og ved Fredens Velsignelser at fremme deres Velstand og Lykke. Medens Krigen, siden 1792, rystede alle andre Europa’s Stater, lykkedes det, i fulde 16 Aar at ah vende dens Forstyrrelser og Farer fra disse Riger og Lande. Ickun da fremkaldtes til Vaaben, naar det gjaldt om at værge for Fædrenelandets Rettigheder, og at opretholde dets Fred. I Aaret 1806 nærmede de krigende Magters kjæm? pende Hære sig til Statens Grændse mod Fastlandet. Vore sammendragne Tropper holdtes da der, for at sikkre mod saadanne Voldsomheder, som Grændse? Provindser, blottede for væbnet Forsvar, i en saadan Tid, maatte være og vare udsatte for. Vore Hensigter vare rene og aabne. Vort Folk og Europa’s Fyrster erkjendte dem som saadanne. Alle Forbunde med fremmede Magter vare fornyede og bekræftede. Med ærlig Troskab opfyldte Vi Pligterne, som de paalagte Os. Ingen Paastand yttredes fra Vor Side, som kunde opvække Tvivl om Hensigt til Trætte med nogensomhelst Magt, mindre endnu frem? kalde til Angreb og Overfald. A lle Nationers Skibe søgte Sikkerhed i danske og norske Havne, og fandt den der lige for Alle. Vi nærede da roligen det Haab, at enhver vilde indsee, at det fra Vor Side saaledes fulgte politiske System