BerlingskeTidende_1749-1838

146

ger (1790, S. 777): »Dette Skrift er et evigt Monu* ment for den uskatterlige Skrivefrihed, vi nyde, da her paaankes Fejl og Misbrug, dem man for tyve Aar siden neppe havde hvisket om i det fortroligste Ven* nelaug«. Men ikke desto mindre var Straffe for Skrive* frihedens Misbrug hyppige, og Birkner i Subscriptions* planen til hans ypperlige Værk om Trykkefriheden siger med Rette: »Den gode og redelige Forfatter kan ikke med Sikkerked bruge Trykkefriheden, saa længe Lovene, der skulde bestemme denne Friheds Brug, endnu hvile paa vaklende og ubestemte Grundsæt* ninger«. , Alligevel var der de Recensenter, som ikke lagde noget Baand paa sig. Nyerup blev advaret et Par Gange: i 1793 af sin Ven Rahbek og i 1797 af sin Velynder Suhm. En Anmeldelse i »Lærde Efterret* ninger« for 1793 Nr. 28 af (General Friedrich v. Mans* bach’s) »Gedanken eines norwegischen Officiers über die patriotischen Gedanken eines Dänen« (3: Greve Waldemar v. Schmettow), en Anmeldelse, der var yderlig grov, hvad man allerede kan skønne af Be* gyndelsen: »Et saa uforskammet Skrift har Recensenten endnu ikke havt at anmelde. Den ondskabsfulde, fejge Kryster spores i hver Linie« o. s. v., gav Rahbek An* ledning til at skrive hele tre Breve til Nyerup , hvori han paa den mest venskabelige og skaansomme Maade bebrejdede sin Ven Mangel paa Klogskab og For* sigtighed. Han forstod ikke, at Nyerup i sit Blad vilde huse og hæle Folk, der anslog en saadan Tone, som kun kunde gøre Skrivefriheden forhadt hos Magt* haverne og give dens Modstandere Vaaben i Hænde._D) Suhms Advarsel til Nyerup var foranlediget ved Assessor ved Hof* og Stadsretten Peter Colletts An* meldelse i »Lærde Efterretninger« (for 1797, Nr. 20—24)