BerlingskeTidende_1749-1838

147 - 2 4 ) af et sidst i Marts 1797 udkommet Skrift »Om Trykkefriheden og dens Love« af residerende Kapellan i Korsør, Michael Gottlieb Birckner. Resultatet af Birckner’s Undersøgelse var dette: at det uden nogen Indskrænkning maatte være tilladt at skrive om alt, i hvad Form og paa hvad Maade man vilde, saa længe man afholdt sig fra direkte at opfordre sine Medborgere til med fysisk Magt at kuldkaste Forfat* ningen eller at modsætte sig de offentlige Myndig* heders Handlinger, og saa længe man ikke blandede sig i nogen Borgers private Handlinger eller huslige Liv. I sin udførlige Anmeldelse sluttede Collett sig i alt væsentligt til Birckners Opfattelse. Tonen i Colletts Artikel er paa flere Steder meget skarp. Han paastaar, at Trykkefriheden er en ukrænkelig Menneskerettighed, som Regeringen slet ikke har Lov til at ophæve. I Modsætning til Birckner hævder han endog, at Op= stand —men ikke Oprør — er berettiget. Han definerer disse to Begreber saaledes: »Opstand er Insurrection, foretaget af hele Folket eller dets Majoritet; den er aldeles forskellig fra Oprør, som er Individers vold* somme Modsættelse imod de konstituerende Magter«.20) Colletts Udtalelser vakte stor Harme i Regerings* kredse. A t en juridisk Embedsmand, et Medlem af Landets Domstole, erklærede Opstand for berettiget, det kunde man umulig lade gaa upaatalt hen. Det var under disse Omstændigheder, at Kammerherre Suhm skrev til Nyerup : »Jeg vil herved advare Ham, at være forsigtig og klog; thi der trækker et Uvejr op over Skribenter og Redacteurer«. Uvejret brød løs; men kun Recensenten blev ramt, Redaktøren slap. Ved kgl. Resolution af 30. September 1797 blev Col* lett uden Lov og Dom afsat fra sit Embede og det uden Pension, noget, der var aldeles uhørt siden Stru* ensees

Made with