BerlingskeTidende_1749-1838

145 Forinden havde han (fra og med Nr. 15 af Aargangen 1790) overgivet Redaktionen af de lærde Tidender til sin Ven Rasmus Nyerup. Ugebladet fik fra det følgende Nytaar Titelen: »Kiøbenhavnske lærde Efterretninger«, som det beholdt, saa længe det udkom paa det Ber? lingske Forlag. Nyerup havde allerede tidligere, først under Kierulfs og siden under Ribers Redaktion, leveret nogle Bi* drag til de lærde Efterretninger. Han forestod Bladets Udgivelse ialt i tretten Aar, i to Perioder, nemlig fra 1790 til 1797 og fra 1800 til 1804. I den førstnævnte Periode var Hvervet som Redaktør forbundet med en ikke ringe Risiko. Det var i den franske Revolutions mest bevægede Aar. Den Uro, som herskede i den politiske Verden, forplantede sig til Litteratur og Presse, og viste sig i Ytringer, som Magthaverne fandt straf? bare, og som Domstolene revsede. Nyerup siger selv i sin Levnedsbeskrivelse:24) »Her var det store, saare betænkelige Spørgsmaal: Hvorledes skal de Recen? sioner være beskafne, som (Redaktøren med) frelst Sam? vittighed og uden at gøre sig selv, sin Kone og sine Børn ulykkelige kan optage i Bladet? Naar man an? griber Dogmatik og symboliske Bøger, angriber man saa Bibelen? Naar man dadler nogle af Regjerings? mændenes Foranstaltninger, dadler man saa Regjerin? gen selv? Angaaende deslige Puncter svævede man i den pinligste Forlegenhed. A ldrig har der i Danmark hersket større Uvished om, hvad man torde eller ikke torde skrive, end i dette Tidsrum, der omsider paa en Maade endtes med Forordningen af 27. Septem? ber 1799. Vel skrev Falsen (i Festen i Valhal 1790): »Her Tankens Y ttring er, som selve Tanken fri«, og hos Abrahamson hedder det i hans Bedømmelse af Riegels’s Kjøbenhavns Skilderie i lærde Efterretnin? ger

19

Berlingske Tidende