BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE 63 sterede. De fremførte til deres Undskyldning, at Kirkegaarden var for lille, saa de var nødte til at lægge det ene Lig oven paa det andet, og derved blev ofte de ældre Grave forstyrrede. Karlene undgik dog ikke en haard Straf, og derefter blev Ordenen genoprettet og over­ holdt. Store Gitterporte blev opførte i Muren, for at der ude fra Gaden kunde være frit Indblik til Kirkegaarden. At denne i 1804 var for lille, var dog rigtigt nok, og allerede i flere Aar havde man truffet Forberedelser til den store Udvidelse, der fandt Sted Aaret efter, og som i det væsentlige gav Assistens Kirke- gaard det Omfang, den nu har. Der skulde skaffes Plads til Begra­ velser fra de gamle Menigheder i 20 Aar, »hvilket«, siger Professor Rawert, »er den Tid, jeg mener, at Gravene bør ligge urørte, selv om man hidtil almindelig har brugt at opgrave dem efter 12 Aars Forløb eller nedsætte nye Kisteroven paa de gamle«.1) Desuden meldte sig nu et Par nye Menigheder med Ønsker om at faa Del i Kirkegaarden, nemlig fransk og tysk reformert samt katholsk Menighed. De to re­ formerte Menigheder havde hidtil hjulpet sig med den lille Kirke- gaard omkring Kirken i Gothersgade. Katholikerne havde ingen sær­ lig Begravelsesplads haft, men deres døde var bleven jordede paa Stadens almindelige Kirkegaarde: de militære paa Garnisonskirke- gaard, de fattige paa Almindelig Hospitals Kirkegaard, og de andre i det Sogn, hvor de havde boet.*) Jorden til den nye store Udvidelse skulde tages langs Nørrebro- gade fra de gamle Kirkegaarde ved Kapelvej helt ud til Jagtvejen. Det drejede sig om c. 200.000 Kvadratalen af Fælledens Jord, og dette be­ tydelige Areal mente Erstatningsfondskommissionen, der nu havde Styrelsen af Byens Jorder, ikke at kunne afgive gratis, saaledes som Tilfældet havde været ved det første Anlæg i 1760. Den forlangte 6 Sk. pr. Kvadratalen, men ved en kgl. Resolution af 9. Juli 1802 blev Pri­ sen dog nedsat til 4 Sk., som Kirkerne maatte betale, foruden at de selv skulde bekoste den lange Hegnsmur ud mod Nørrebrogade, hvor der tidligere kun laa en gammel Grøftevold. Hver Kirke fik som hid­ til sit eget Stykke af Kirkegaarden; og tilstrækkelig Frijord, som Kommunen afgav uden Betaling, blev udlagt til Begravelser for Fat­ tigfolk. Særlige Fattigkirkegaarde skulde ikke længer findes, og den nye Kirkegaard skulde i det hele være et demokratisk Sted, hvor de døde lagdes i Rækkefølge »uden Forskel af Stand, Rang eller Beta­ ling«.2/ Dette blev dog ikke overholdt, og som vi tidligere har set vedblev Fattigvæsenet at have sine egne Kirkegaarde i endnu et halvt Hundrede Aar. •) Det oplyses ved denne Lejlighed, at der aldrig var bleven affordret Katholikerne no­ gen Afskrift af deres Protokoller over Vielser og Barnedaab, hvorfor »de aarlige Lister over Fødte og Copulerede for København stedse vil have en liden Mangel«.