BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid
UDENBYS KIRKEGAARDE
62
ledes: »Træerne ere ordnede i stive Rader, der begynde ved Ind gangsportene og ende ved den lige overfor staaende Mur. I somme al disse Rader staa Rænke, for, tænker jeg, at give det et Slags Lighed med den skønne Kavallergang i Rosenborg Have. Alt er anlagt saa snorret, at man i det Øjeblik, man blot er inden lor en at Portene, overser det hele fra øverst til nederst; og den stygge hvide Mur rundt omkring afskærer al anden Udsigt«.1) I samme Artikel klages over, at Folk sidder og spiser og drikker mellem Gravene, medens Spillemænd stemmer op med den ene Dansemelodi efter den anden, og denne besynderlige Uskik revses ogsaa fra mange andre Sider i Samtiden. Befolkningens brede Lag havde hurtigt genfundet Traditionen fra den forrige Kirkegaard uden for Nørreport, der var forsvundet et Hundrede Aar før den nye toges i Brug. Det blev nu som dengang en Folkeforlystelse at drage ud til Ivirkegaarden. »Den Glade lejrer sig i dine Skygger«, synger Høegh- Guldberg, og snart blev Kirkegaarden saa søgt et Udflugtssted, at For argelse ikke kunde undgaaes. August Hennings fortæller i sine »Breve fra København« 1802, at Folk tog deres Mad med ud paa Kirkegaar den og fortærede den mellem Gravene. Dette havde trukket Musik til, som spillede Danse og Valtser. Han havde en Samtale om den Sag med Høegh-Guldberg, som - maaske uden nogen Grund - bebrej dede sig at have fremkaldt dette Folkeliv. »Før mit Digt«, sagde Guld- berg, »var der ingen, som bekymrede sig om Kirkegaarden. Siden det er udkommet, er det blevet Mode at gaa derud«. »Jeg ventede ikke denne Virkning af mit Digt«, tilføjede han. »Jeg vilde drage de døde ud af Forglemmelsen, og nu glemmer man endog Døden«. I 1805 blev det paalagt Graverne at vaage over, at der ikke falholdes eller fortæres Æde- og Drikkevarer paa Kirkegaarden, eller at der paa denne holdes Musik eller foretages noget, som ligner Lystighed.2) Men endnu i 1814 og paany i 1816 maatte det indskærpes, at det var forbudt at sidde paa Kirkegaarden og fortære Spise- og Drikkevarer. Og en gammel Københavner som Konferensraad Werlauff, der døde 1871, omtaler endnu Skikken i sine Erindringer: »Udenfor Hovedstadens Volde afgav i min Ungdom Assistenskirke- gaarden en meget yndet Spadseretur, skønt den stundom benyttedes paa en temmelig upassende Maade. Om Sommeren søgte nemlig om Aftenen mange Familier derud, som havde Fødevarer med sig, og man saa dem da udbrede en Dug paa en Ligsten og der nyde deres Aftensmad med behørige Sopkener eller kold Punch«.3) Ogsaa værre Uordener gik for sig derude. Det hed sig, at Graver- karlene aabnede Kisterne og udplyndrede Ligene. B}æn blev i 1804 stærkt opskræmmet ved Rygter herom, og 4 Graverkarle blev arre
Made with FlippingBook