BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

64

UDENBYS KIRKEGAARDE

Terrænet egnede sig egentlig ikke særlig godt til Begravelsesplads, da det var lavtliggende og fugtigt og vanskeligt kunde alvandes. Alle­ rede de gamle Kirkegaarde havde lidt herunder; kun Strækningen langs Nørrebrogade var nogenlunde tør, medens Vartov Kirkegaard, der havde faaet den nederste Plads, altid var fugtig. 1 1804 var Kirke­ værgen Direktør I. F. Schulz efter Magistratens Forlangende derude for at tage Forholdene i Øjesyn, og han skildrer Tilstanden i meget kraftige Vendinger: »Et Lig, som i Dag nylig var sat ned, førend jeg kom dertil, svømmede i Vand som en Baad, saa at den ene Graver- karl maatte staa paa Kisten for at tynge den ned, imedens den an­ den kastede Graven til. Dette er lige saa meget at drukne dem, som at begrave dem. Jeg foreholdt Graveren, at slig en Grav burde øses, kort førend Liget kom, for at undgaa Vedkommendes Misfornøjelse. Men saavel Graver Møller som Universitetets Graver svarede, at det ikke kunde hjælpe, da Vandet strømmede lige saa hastig til, som det blev øst. —Begge Graverne gav tillige den maadelige Trøst, at det ikke vilde blive bedre paa den forventede nye Kirkegaard, fordi den ligger en til to Alen lavere end den ældre«.1) Vanskeligheden ved Vandafledningen laa deri, at Kirkegaardsvan- det ikke maatte ledes ud i Ladegaardsaaen, som forsynede Staden med Drikkevand. Der blev foreslaaet, at der opkastedes en Dæmning langs med Aaen, og at Vandet førtes i en Bende under Aaen over i Læderfabrikør Bings Grøft. Et andet Forslag, som formentes at ville blive billigere, gik ud paa at lede Vandet til en Grøft paa Gaarden Solitudes Grund, hvorfra der allerede var lagt Bende under Aaen. Og efter et tredie Forslag skulde Vandet ledes langs Nørrebrogade til Blaagaard, hvor en Park var indrettet til Optagelse af Broens Spilde­ vand. Den første Plan blev dog vedtaget, og Garver Bing gik ind paa at modtage Vandet.2) Den hele Foranstaltning skulde kun koste 230 Bdlr., men den var heller ikke meget værd, og Kirkegaarden vedblev stadig at lide under de vanskelige Vandafledningsforhold. Først da en moderne Kloakering af Forstæderne blev gennemført, ændredes dette Forhold.3) Det første Arbejde, som blev iværksat paa den nye Kirkegaard, var Opførelsen af den lange Mur fra det Huk ud mod Nørrebrogade, der endnu viser Grænsen for de gamle Kirkegaarde, og ud til Jagtvejen. Muren og Gitterporten mod Nørrebros Bunddel blev opført i Aarene 1804-05 af Stadsbygmester Meyn, og over Indgangen blev sat en nu forsvunden Indskrift: »Hvilested for de aldøde Medlemmer af den christne Menighed i Kjøbenhavn«.4) —Det hele Areal, som toges ind, omfattede 243.000 Kvadratalen, over 6 Gange saa meget som hele den oprindelige Kirkegaard. Alle Begravelser paa denne blev nu forbudte