BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE 61 Vartov havde hver sit Stykke af den. De indenbys Assistenskirke- gaarde blev nedlagte ved Plakat 29. Okt. 1760. Vajsenhusets og Var­ tovs Kirkegaarde blev udlagte til Halmtorvet ved Vesterport; de an­ dre solgtes efterhaanden til Bebyggelse. Magistraten havde allerede inden Kirkegaarden blev taget i Brug udtalt sin Frygt for, »at mange i Begyndelsen vil trykke dem ved at lade Ligene udføre af Porten til de nye Assistens-Kirkegaarde, men, i hvor liden Baad de end kunde have, hellere af en utidig Ambition søge at faa Jord paa Kirkegaardene i Staden«.1) Og Universitetspro­ fessorerne havde tilraadet hellere at aabne Kirkegaarden ved Foraars- eller Sommertide end om Vinteren, »hvor de uomgængelige og ube­ hagelige Incommoditeter des mere maa falde Folk i Øjnene, førend de blive bragte i Vane med at lade deres Lig føre uden for Porten«. Disse Anelser gik tilfulde i Opfyldelse. I 25 Aar var Assistenskirke- gaarden udelukkende en Fattigkirkegaard, og det var en Begivenhed, da den første Standsperson i 1785 blev jordet derude. Denne modige Mand var Etatsraad J. S. Augustin, der selv havde bestemt, at han vilde hvile paa Assistens Kirkegaard. Basmus Nyerup priser ham derfor som »en ædel Mand, en af vort Olds praktiske Philosopher, som besad Sjælsstyrke nok til at opløfte sig over Fordomme og sætte sig ud over Tidernes Smag, og gav derved Signalet til Udryddelsen af den erkedumme, papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som tillægger Kirkegulvet og Kirkegaardsjordene udmærket Hellighed«. Monumentet over ham, af Wiedewelt, var det ældste paa Kirkegaar- den. Det er nu forsvundet, men en Afbildning af det findes i Lahdes Bog om Assistens Kirkegaard. Da først Begyndelsen var gjort, fulgte flere efter. I 1796 skrev Lek­ tor Fr. Høegh-Guldberg et langt Digt om Assistens Kirkegaard, - »en Jambe helliget K. L. Rahbek«, senere udvidet til »en elegisk Idyl i flere Scener«,2) — og i dette kunde han allerede nævne adskillige kendte Navne paa Kirkegaarden, saaledes Digterne Storm og Samsøe. Om Augustin hedder det: »Han først blandt Stormænd lod sig jorde her«. —Da Amtmanden i Piøen, August Hennings, i 1802 besøgte Kirkegaarden, forefandt han mange smukke Monumenter tegnede af berømte Kunstnere som Wiedewelt, Dajon, Weidenhaupt og Abild- gaard og med Indskrifter af Rahbek og Suhm; og skønt Hennings endnu stadig bruger den gamle Benævnelse Fattigkirkegaarden, kan han med en rhetorisk Vending tilføje, at netop her lader alle de sig begrave, som er rige paa Aand og Penge. De smukke og kostbare Monumenter gav efterhaanden Kirkegaar- den Stil og Karakter; men i selve dens Anlæg var der næppe noget tiltalende. I RahbeksTidsskrift »Tilskueren« skildres den i 1803 saa-