BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE

60

Der var dog endnu adskillige Vanskeligheder at overvinde. Skulde Studenterne nu for den samme Betaling som hidtil bære Ligene ud paa Nørrebro, og skulde Præsterne begive sig ud til den fjerntliggende Kirkegaard for at forrette Jordpaakastelsen? Og hvorledes skulde man faa Bugt med Befolkningens indgroede Uvilje imod at lade sig be­ grave uden for Byen? Kancelliet afgjorde resolut de to første Spørgsmaal ved et Beskript af 2. Marts 1759. Det blev tilladt, at i de Tilfælde, hvor Begravelsen foregik uden for Portene, maatte Præsterne besørge Jordpaakastelsen hjemme i Huset. Studenterne skulde derpaa bære Kisten ud og sætte den paa Ligvognen, og dermed var deres Hverv til Ende. Ude paa Kirkegaarden skulde Kisten tages af Vognen og nedsættes i Graven af andre Personer, som Magistraten dertil forordnede. —Til Modar­ bejdelse af Befolkningens Uvilje blev der truffet to Foranstaltninger: Benævnelsen »Urtegaard« om de gamle Begravelsespladser ved Kir­ kerne blev forbudt, og de skulde nu alle uden Forskel kaldes Kirke- gaarde;1) og Betalingen for en Grav paa de gamle Kirkegaarde blev forhøjet til det femdobbelte af, hvad den kostede paa Assistenskirke- gaarden. Men ingen af disse Forholdsregler hjalp, og endnu i mange Aar var det kun de allerfattigste, der kom ud paa den nye Kirkegaard. I 1760 var Kirkegaarden anlagt, beplantet og indhegnet, og Magi­ straten sendte da en Forespørgsel til Sjællands Biskop Ludvig Har- boe, om nogen Indvielse af Jorden skulde finde Sted, inden den kunde tages i Brug. Spørgsmaalet synes at have truffet Biskoppen ganske uforberedt. Han svarede, at hverken Loven eller Bitualet foreskrev noget om Indvielse af Kirkegaarde, ej heller havde han kunnet bringe noget i Erfaring om, at en saadan Indvielse af en fra Kirken adskilt Kirkegaard nogensinde var foretaget her i Biget. Biskoppen har alt- saa været uvidende om, at f. Eks. Holmens Kirkegaard var bleven ind­ viet i 1666 og Pestkirkegaardene i 1711. Ceremonien har efter hans Mening sikkert været overflødig; men, skriver han, »for at imøde­ komme Almuen« kunde man vel lade Jorden indvie ved en Tale af Sognepræsten, hvortil dog vilde kræves en kongelig Tilladelse. Kongen gav uden Vanskelighed denne Tilladelse, og Indvielsen fandi Sted d. 6 . Nov. 1760. I et paa Kirkegaarden rejst Telt samledes en Del Professorer og nogle af Magistratens Medlemmer. Frue Sko­ les Disciple sang en Salme (»Pengene som Judas slængte«), og Provst Bützow talte over Ordene: Det nedsaaes i Forkrænkelighed, det op- staar i Uforkrænkelighed.2) Straks efter Indvielsen blev Kirkegaar- den taget i Brug. Den nye Kirkegaards Areal var 39.000 Kvadratalen. Kirkerne Vor Frue, Nikolaj, Helliggejstes, Trinitatis og Petri samt Vajsenhuset og