BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

52

INDENBYS KIRKEGAARDE

nende Boder paa Trinitatis Kirkegaard. Ved høj Betaling og ved i 1796 at forbyde Kirkeinspektionerne at udstede nye Begravelsesbreve paa de indenbys Kirkegaarde og kun forny de ældre, hvor Skødet udtryk­ kelig hjemlede det, søgte Begeringen at indskrænke Brugen af dem, og Byens Ulykker hjalp med til at faa dem fjernede. I 1795 brændte Niko la j Kirke. Det blev besluttet, at den ikke skulde genopføres, og Begravelser paa den omliggende Kirkegaard ophørte derefter i 1800. Pladsen henlaa i en Aarrække som et Uføre med enkelte Træer og Buske fra Kirkegaardens Tid mellem de nedtrampede Grave, hvor Brandvæsenet holdt Øvelser, og hvor Brolægningsvæsenet havde Op­ lag af Brosten. Slagtere og Marskandisere havde ogsaa Boder derinde; men først i Aarene 1844-45 blev Pladsen ordnet og de Slagterboder opførte, som stod der indtil vore Dage.1) —Under Bombardementet 1807 brændte Vo r Frue Kirke. Vel blev denne Kirke opført igen; men da hele Kirkegaarden skulde bruges til Stilladser og Oplagsplads ved Arbejdet paa Kirken, Universitetet og Metropolitanskolen, blev alle Begravelser her forbudt i 1811. Pladsen henlaa derefter længe i Uføre; først i 1853 blev den brolagt og fik sit nuværende Udseende. Omsider sejrede da Sundhedsvæsenets voksende Krav, og Begra­ velser paa de indenbys københavnske Kirkegaarde blev forbudt fra 1. Maj 1851. Bestemmelsen gjaldt ikke for de to kristianshavnske Kirke­ gaarde, hvis friere Beliggenhed gjorde dem mindre sundhedsfarlige. Hertil kom, at Kristianshavns Beboere protesterede mod at benytte den fjerntliggende Assistens Kirkegaard paa Nørrebro, og at en An­ visning paa at benytte Assistenskirkegaarden paa Amager mødte den Vanskelighed, at den store Ligvogn ikke kunde komme igennem den lave Amagerport. Men da den store-Koleraepidemi udbrød i Juni 1853, og adskillige Koleralig allerede var bleven begravede paa de kristianshavnske Kirkegaarde, satte Autoriteterne sig ud over disse Hensyn, og efter 1. August 1853 var Begravelser ligeledes forbudt paa de kristianshavnske Kirkegaarde.2) Siden da har kun rent undtagelsesvis en Jordfæstelse fundet Sted inde i Byen, som da Komponisten I. P. E. Hartmann i Aaret 1900 blev begravet ved Garnisons Kirke.