BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

INDENBYS KIRKEGAARDE 51 lyst ved Frederiksberg Allé at lade indrette et Begravelsessted for sig og Familie; og i 1806 fik Grosserer Moses Levin Mariboe en lignende Tilladelse for sin Gaard Bellahøj ved København. Og saa udkom da endelig Forordningen af 22. Febr. 1805, der gjorde Ende paa Kirkernes Benyttelse som Begravelsesplads: »Da Kongen ikke finder det sømmeligt, at Bygninger, indviede til det højeste Væsens Dyrkelse, tillige afben 3 dtes som Gemmesteder for Legemer, der overgives til Forraadnelse; og da den fra mindre oply­ ste Tider nedarvede Skik at begrave de døde i Kirkerne ofte har haft

Nikolaj Kirkeplads 1831. Efter Hist. Medd. om København II.

farlige Tilfælde, endog Helbreds Tab for de efterlevende til Følge«, saa vil Kongen nu drage Omsorg for, at Templerne i hans Rigerjher- efter udelukkende forbeholdes til deres egentlige BestemmelserØ)er- for maa intet nyt Gravsted herefter indrettes i nogen Kirke, de alle­ rede bestaaende Ejendoms-Begravelser skal søges erhvervede af Kir­ ken mod Anvisning af Gravsteder paa Kirkegaarden, og indtil dette kan ske, maa de kun benyttes til balsamerede Lig eller til saadanne, som har henstaaet andensteds i mindst 2 Aar efter Dødsdagen. Tilbage var saa de smaa Urtegaarde omkring Kirkerne, i hvilke der vedblivende begravedes nogle Hundrede Lig om Aaret. De var dog forlængst overfyldte og blev stadig mindre og mindre. De saa- kaidte Lærredsboder i den nuværende Niels Hemmingsensgade havde længe indskrænket Helliggejstes Kirkegaard, og i 1798 opførtes lig- 7*