BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

INDENBYS KIRKEGAARDE 49 Uger ubrugelig til Gudstjeneste formedelst Stanken af et der hensat Lig. Og Forfatteren henviser ligeledes »til det bekendte Tilfælde ved Petri tyske Kirke i København; men det er for nyt til at jeg skulde behøve tydeligere at nævne det«.1) Men Præsterne og deres Menig­ heder tog ingen hygiejniske Hensyn. Der tales i ældre Tid om »den søde Lugt« inde i Kirkerne. Den ansaas for et Tegn paa det helliges Nærværelse, men var i Virkeligheden Stanken af forraadnede Lig. Den religiøse Følelse havde her som saa ofte ellers indgaaet et For­ bund med verdslige Interesser, som det var særdeles vanskeligt at gaa imod. Rasmus Nyerup, der selv var en ufortrøden Talsmand for Oplysningstidens Tanker paa dette Omraade, maa med et Suk er­ kende, at det vil være næsten helt umuligt at faa en bedre Ordning indført, eftersom »den nuværende Indretning nøje er forbunden med Religionen, item med Skolers og Kirkers og Præsters og Degnes og Klokkeres og Graveres Indkomster og Fordele«.2) Struensee og hans Mænd havde dog allerede forsøgt at træde op mod denne fromme, hævdvundne Skik. I Februar 1771 indgav Stads- fysikus W a n d e l e r et Forslag til Magistraten om at fjerne den usunde Stank af Kirkerne. Han tænker dog kun paa Ventilation ved at an­ bringe Luger og Jerntraadsgitre paa begge Sider af Bygningerne forat skaffe Gennemtræk. Men to Maaneder senere paalagde en Kabinets­ ordre fra S t ru en s e e Magistraten at fremkomme med Forslag til helt at afskaffe Begravelser baade i Kirkerne og paa de indenbys Kirke- gaarde for derved at rense Luften i Byen. Magistraten satte sig stæ­ digt til Modværge: At forbyde Folk, som i dyre Domme havde købt Begravelser i Kirkerne, at benytte disse, gik dog ikke an; og den vid­ ste ingen Pladser uden for Byen at anvise, hvor nye Kirkegaarde kunde anlægges. Herpaa svarede Kongen selv, at saadanne Pladser maatte og skulde findes. De kunde bekvemmest søges ved Strand­ bredden, hvorhen de døde kunde føres i Baade, og de nuværende Kirkegaarde kunde da udlægges til Græsning. »Indbyggernes Beva­ relse gaar frem for alt«. Efter dette var Magistraten nødt til at foretage sig noget, og den 31. Juli 1771 kunde den afsende en Forestilling til Kongen. Det var lyk­ kedes den at finde to Pladser, som der kunde være Tale om. Den ene var Classens Have og Limfabrikens Grund uden for Østerport, den anden et Jordstykke ved Frederiksberg Allé, som tilhørte Pesthuset. Magistraten anbefalede ikke noget af dem, og særlig det første vilde blive dyrt at erhverve. Men andre Steder havde ikke været at finde, og Kongen maatte nu selv vælge imellem dem. Det har sikkert ikke været Magistraten ukært, at Begivenhedernes Udvikling standsede det hele Projekt. Aaret efter var Struensee styr