BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

1 9

3. PESTEN 1711 OG L IG BÆ R E R P R IV IL EG IE T Det var fra Middelalderen af en Kristenpligt at bortbære de døde, og Laugsbrødre og Gildesbrødre havde Aarhundreder igennem op­ fyldt denne Pligt. Laugene vedblev dermed, saa længe de bestod. Men for Borgerskabet uden for Laugene rejste sig her et besværligt Spørgsmaal, efterhaanden som de gamle Gilder faldt bort. Det eneste københavnske Gilde, der overlevede Reformationstidens Storme og endnu kan genfindes i vor egen Tid, er Hellig Trefoldigheds Gildet eller Danske Kompagni, der efterhaanden talte alle Magistratsperso­ ner og fornemme Borgere blandt sine Medlemmer. Det havde endnu ind i 17. Aarh. vedligeholdt den gamle Skik selv at bortbære de af­ døde Brødre; men Skikken har dog ikke længer været tidssvarende, og i 1625 blev den afskaffet ved et Kongebrev for, som det hedder i Brevet, at forekomme allehaande Ulejligheder, som deraf kunde for- aarsages. I Stedet for paalægges det Magistraten at forordne nogle visse Personer, som for en billig og lidelig Betaling kunde henbære de afdøde Borgere, baade i og uden for Kompagniet, til deres Lejer­ sted.1) Dette er første Gang, vi hører Tale om fast ansatte og betalte Ligbærere. Ved Forordningen af 7. Nov. 1682 blev ogsaa dette Spørgsmaal ordnet: »Til Ligene i Købstæderne at bære skal bruges visse dertil af Magistraten forordnede Personer, som uden nogen Mad, Drikke eller andre Udgifter derfor udi alt skal nyde enhver en Rigsdaler; og maa til det største Lig ingen flere bruges end 36 Personer i det høje­ ste, omVejens Længde det udkræver«. Aaret efter kunde Magistraten i København bekendtgøre, at den nu havde antaget de 36 Mand, og saaledes havde Hovedstaden faaet sit første organiserede Ligbærer­ korps. Tidligere havde man ved forefaldende Lejligheder i Reglen benyt­ tet Studenter til Ligbæring, —de frembød sig især derved, at de altid gik i sorte Klæder. Og Studenterne var ikke til Sinds at finde sig i, at Fortjenesten og Traktementet ved Begravelser nu skulde gaa dem forbi. Allerede i 1685 klager Ligbærernes Formand over, at Studen­ terne gør dem stor Indpas i deres Forretning, og et kongeligt aabent Brev maa da fastslaa, at Studenterne ikke maa befatte sig med al bortbære andre end gejstlige Lig og saadanne, som af Akademiet dependerer og haver studeret. Men Studenterne tog det ikke alt for nøje med denne Bestemmelse, og blandt Borgerskabet blev det reg­ net for finere at benytte Studenter end de kommunale Ligbærere. Politimester Klaus Basch ivrer i 1690 stærkt mod denne Mode, der