BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

dre Effekter, og enhver ny ansat Bedemand maatte betale et bestemt Indskud for at blive Interessent i Selskabet. Efter Forordningen af 1682 var man pligtig til at benytte Bede­ mand i de Tilfælde, hvor Ligklæde brugtes; thi ingen anden end Bedemanden var berettiget til at lægge dette Klæde paa og altei tage det af. I 1810 forsøgte kancelliet at faa Benyttelsen af Bedemænd gjort obligatorisk ved alle Begravelser, dog saaledes at de skulde be-

Bedemand og Ligbaare. Fotogr. af C. Møller i Kerteminde 1913.

tjene de fattige uden Betaling. Som Motivering heraf fremførte Kan­ celliet, at Bedemændene skulde holde Orden, paase Lovenes Overhol­ delse og sørge for, at intet Lig blev for tidligt begravet. Men Forslaget fandt ingen Tilslutning. Kirkepatronaterne mente, at Politiet nok lige som hidtil kunde holde Orden ved Begravelser, og med Hensyn til de skindøde skrev Patronatet for Holmens Kirke: At ikke Folk be­ graves levende, er en vigtigere Genstand; men til at bedømme dette vilde en Læge nok være mere skikket end Bedemanden. I 1818 blev Bedemændenes Privilegium dog udvidet saaledes, at de skulde bru­ ges i alle Tilfælde, undtagen naar den allerringeste Ligvogn be­ nyttedes.