BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid
BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER
1 7
og skal der Træbund i den, kosler den 25 Mark. Men naar først det hele bliver sat i System, og fornødne Pileplantager bliver anlagte, vil dei kunne spaies Millioner. Han foreslaar, at liver Mand selv planter Pil til sin og sin Families Ligkister. Ogsaa et andet Projekt har den idérige Mand parat: at hvert Sogn anskaffer en smuk og god Kiste, i hvilken alle Lig bæres til Graven indsyede i Paklærred. Paa Kirke- gaarden tages de saaud af Kisten, inden de nedlægges i Jorden.1) Lig bærerne var mindre glade for den nye Slags Kister. 1 1 8 1 6 maa Rege ringen udstede et Reskript om, at Ligbærerlauget i Holbæk ikke kan fritages for at bortbære Lig i Vidiekister. Al den unyttige Luksus, der dreves ved Begravelser, udæskede selvfølgelig ogsaa Holbergs Spot: »En stakkels Kone mister sin Mand, som, jeg sætter, efterlader hende nogle Skillinger, som hun ved borsynlighed kan leve af. Fornuften siger, hun skal conservere dem; men Moden siger, hun skal give sin Mand en hæderlig Begra velse. Det er at sige paa anden Dansk, hun skal udstaffere det døde Legeme, betrække alle Vægge, Stole, Stuepiger, Kokkepiger, Ammer, Kuske, Heste (med Tiden skal vel Skødehundene overtrækkes ogsaa), med eet Ord, hun skal gøre saadan en hæderlig Begravelse, at hun har intet tilbage at føre et hæderligt Levned med«.2) Forordningen af 1682 slog ogsaa B edemand s in s t i tu t ion en fast. Navnet lorekommer dog tidligere. I en Forordning om Begravelse under Pesten i 1652 tales om »Bedemanden eller de, som sligt bestil ler«, og i 1656 nævnes baade Bedemand og Bedekone. Man har op rindelig kunnet benytte, hvem man vilde til denne Forretning; men i 1670 blev det bestemt, at Bedemændene skulde beskikkes af Magi straten, og i Forordningen 1682 fremtræder de med Privilegium. Det hedder i Forordningens § 11 : »Til at bede til at følge Lig \ Købstæ derne skal bruges to Personer i det højeste, af dennem som Magista ten dertil forordner, hvilke og skal betjene alle og enhver uden^ For skel og nyde for deres Umage for hver Lig, de beder til at følge, en Rigsdaler, og hvis som forefalder at bestille, skal ved dennem og ingen anden Marskalk forrettes«. I de følgende Aar beskikkedes en hel Del Bedemænd i København, og i 1705 var der blevet saa mange af dem, at de for deres slette Nærings Skyld androg om, at deres Tal maatte blive formindsket. Det bestemtes da, at ingen flere skulde be skikkes, før end Antallet var gaaet ned til 6 . I 1748 formindskedes det yderligere til 5, og hver af dem fik nu tildelt et vist Distrikt med For bud imod at gøre de andre Indpas. Foruden disse 5 Stadsbedemænd var der særlige Bedemænd for Hofetaten, Admiralitetet og Universi tetet. Bedemændene ejede i Fællesskab Ligvogne, Ligklæder og an
Made with FlippingBook