BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

7

Lig stod ubegravede i flere Maaneder, og i den kalundborgske Reces 1576 forsøgte Regeringen at dæmme op imod denne Uskik som imod al den anden Overdaadighed, der efterhaanden havde indsneget sig ved fornemme Begravelser. Det siges her,1) at Liget ofte staar et Fjer- dingaar og længere over Jorden, at der anvendes Kister af Bly og Tin, beslaaede med Sølv og Guld, som tilligemed Kisterne nedsættes i Jor­ den, at mange store Lys bruges ved Ligbegængelserne, og at der sker stor Overflødighed med Mad og Drikke, førend Gudstjenesten holdes og Liget begraves. Forordningen bestemmer derfor, at der ikke maa hengaa over 6 Uger mellem Død og Begravelse, og en Forordning af 12. Maj 1602 indskrænkede Tiden yderligere til 2 Uger. Fire Dage se­ nere har Sigvard Grubbe noteret i sin Dagbog, at hans Svigermoder Fru Mette Ulfstand er bleven begravet med stort Følge af 36 Adels- mænd og 88 adelige Damer. »Og det var den sidste Begravelse, som foregik efter gammel Skik, saaledes at adelige Lig stod seks Uger over Jorde. Nu varer det kun i to Uger«.2) Men Sigvard Grubbe fik ikke Ret i, at hans Svigermoder blev den sidste, som nød denne Ære. Den nye Forordning blev som saa mange andre ikke overholdt, og Rege­ ringen maatte snart gøre Indrømmelser igen. 1 1632 blev der tilstaaet Adelen 3 Uger; det betød i Praksis, at den brugte 4, og for særlig frem­ ragende Mænds Vedkommende endog langt mere. i 1676 forefaldt i København tre fornemme Begravelser: Mogens Friis til Frisenborg blev bisat i Trinitatis Kirke, Cort Adeler i Holmens og Niels Rosen- krantz i Nikolaj Kirke. Deres Lig havde staaet over Jorden i henholds­ vis 28, 13 og 24 Uger. Det var naturligvis særlig i de højere Stænder, at de nye Moderet­ ninger fandt Indgang, medens det menige Folk med sin større Ved- hængen ved det gamle endnu i mange Slægtled vedblev at holde fast ved de katholske Begravelsesskikke. Endnu i 1578 kunde Magistraten i København fastslaa den gamle Regel: Intet Lig maa blive staaende over Jorden længer end een Nat.3) Efterhaanden smittede dog Eks­ emplet fra oven, og Regeringen maatte atter i nogen Maade give Køb. I en Forordning om Begravelser blandt Folk af borgerlig og gejstlig Stand 1656 hedder det, at de fornemstes Lig ej maa staa ubegravede længere end til den sjette Dag, de andres til den tredie eller fjerde Dag i det længste; og var der smitsom Syge i Byen, skulde Begra­ velserne yderligere fremskyndes.4) I 1682 bliver Fristen sat til i det længste otte Dage; men det fastholdes dog som Grundregel, at Ligene skal bestædes til Jorden det allersnareste, ske kan.5) I Recessen 1576 ivres mod de pragtfulde L igk is te r af Metal med Beslag af Sølv eller Guld. Saadanne har altsaa allerede da været i Brug blandt Adelen, men bliver nu ganske forbudte. Derimod tillades