BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

8

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

det enhver, »at lade gøre og tilfly en ærlig Trækiste af Fyr eller Eg, hvilket denne selv godt synes«. Efter den Tid har da nok Brugen af Ligkister været almindelig i Danmark. Ved Kisternes Indførelse mistede Baa ren , paa hvilken den døde laa, tildækket af Ligklædet, sin egentlige Betydning. Dog gik den ikke derfor straks af Brug; man satte Ligkisten oven paa Baaren, og Ligbæ­ rerne løftede den som sædvanlig op paa deres Skuldre. Saaledes bort­ bærer endnu S k ip p e r l ig bæ r e r l a u g e t i Kerteminde sine afdøde Medlemmer. —Kun ganske undtagelsesvis blev den aldøde kø r t til

En Sømandsbegravelse i Kerteminde 1913. Fotogr. af C. Møller.

sit sidste Hvilested. Den første Begravelse af denne Art, der kendes i København, fandt Sted i 1566 og beskrives saaledes af et Øjenvidne: »Blev salig Sidsel Niels Parsbjergs Lig begraven her i Byen idag og fik en herlig Begravelse, og gik der fire Heste for Vognen, som Liget stod i, og var de alle fire brune, og var Hestene klædt med sort En­ gelsk hart ad ner til Jorden«.1) Ti Aar senere ivrer den kalundborg- ske Beces ogsaa mod denne nye Skik. Den forbød dog ikke Anven­ delse af selve Ligvognen, men derimod »den forgængelige Overflødig­ hed« at behænge de Heste, som gik for Vognen, med det kostbare sorte engelske Klæde. —Forbilledet for L igvognen , som den har holdt sig helt op til vore Dage, var den Tids adelige Fruervogn med dens fire Hjørnestolper, Himmel og Omhæng. Den var oprindelig kun et Led i det prunkende Optog, og praktisk Betydning fik den først, da Kirkegaarde blev indrettede uden for Byen.