BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER 5 Pestilenses Tid.1) Pladserne i Urtegaarden var finere og dyrere end paa den almindelige Kirkegaard og holdtes afsondrede fra denne ved særlig indhegning. Det hedder saaledes i et Reglement fra 1683: »De, som begraves i Urtegaardene eller andre paa Kirkegaardene indheg- nede Pladser, betaler« osv.2) Forskellen [mellem Urtegaarde og Kir-

kegaarde blev først officielt afskaf­ fet i 1760, da Kongen befalede, at »Urtegaarde og andre Kirkegaarde skulle anses uden Forskel og alle kaldes ved det Navn Kirkegaard«. —Paa den Tid havde Ordenes Be­ tydning dog ændret sig noget. Det var bleven Sprogbrug at kalde den bele omkring Kirkens liggende Plads for Urtegaarden, medens de Begravelsespladser, der laa adskil­ te fra Kirken eller helt uden for Voldene, kaldtes Kirkegaarde.'1) Saa længe Kirkegaardene end­ nu ikke var helt omhegnede med Mur, gik der en Grøft uden om dem, og over denne førte den saa- kaldte K i rk e r i s t , en Tremmebro, der var beregnet paa, at Svin og andre løsgaaende Dyr ikke kun­ de komme over den. Helliggejstes Kirkerist eller Frue Kirkes østre og sydvestre Kirkerist omtales of­ tere endnu i 16. Aarh.; men der­ efter er de gaaet af Brug i Køben­ havn. Ved enkelte Landsbykirke- gaarde ligger de derimod endnu paa deres gamle Plads.

Nikolaj Kirkes Benhus. Efter Tegning i Bymuseet.

Da de srnaa Kirkegaarde maatte udnyttes stærkt, og den nye Grav bestandig blev gjort noget dybere end den foregaaende, for at den døde kunde lægges paa frisk Ler, kunde det ikke undgaaes, at der stadig gravedes Menneskeknokler op. Et Benbus, hvori disse Knok­ ler kunde henlægges, hørte derfor med til Kirkegaarden. Ved Nikolaj Kirke lod Købmand HansTrægaard (f 1641) opføre et Benhus, »Gud til Ære og afdøde christne Menneskers opgravne og adspredte Ben til Hvile og Forvaring«.4) Det var en fin Sandstensbygning, der stod op mod Taarnets nordre Side, hvor endnu den tilmurede Dør ses mellem