AndreasPeterBernstorff_1899

79 udført det hele, kun fik en Titel, der ikke gav ham højere Rang- end før. Sammenstødet førte til, at Juliane Marie og Arveprinsen mod Guldbergs Ønske lovede efterhaanden at give alle Statsmini­ strene det blaa Baand; men det bragte stor Kølighed mellem Eick- stedt og Schack Rathlou, medens Bernstorff netop i den Tid fik Støtte af Eicksfedt.1 I Løbet af 1775 —1776 synes Forhandlingerne om Indfødsretsloven at have nærmet Schack Rathlou og Eickstedt noget til hinanden, og i Efteraaret 1775 lod Schack Rathlou og Guldberg Eickstedt træde ind i det snævrere Konseil, der skulde behandle de udenrigske Sager. “ Først paa Aaret 1777 kom det dog paany, uvist af hvilken Grund, til et voldsomt Sammenstød i Konseillet mellem Eickstedt og Schack Rathlou; Guldberg stillede sig denne Gang paa Eickstedts Side, og fra nu af var der vistnok aabent Uvenskab mellem denne og Schack Rathlou. Eickstedt fik i den følgende Tid større Indflydelse; Bernstorff sagde, at han fik den dels af Venskab, dels af Frygt, men ogsaa, fordi hans kraftige og ubøjelige Natur uvilkaarlig gjorde Indtryk paa Hoffet.'' Men herved traadte hans voldsomme og ubehagelige Sider frem, og Bernstorff kunde ikke undgaa at træde skarpt op imod ham, skønt han satte Pris paa ham og gerne vilde staa sig vel med ham. Forbitrelse herover var formentlig Grunden til, at Eickstedt fra Sommeren 1779 svigtede Bernstorff og i 1780 stod imod ham, skønt der vedblev at være Rivninger mellem ham og Guldberg.1 Langt vigtigere for Bernstorff var dog Forholdet til Schack Rathlou.5 Af ham havde Bernstorff efter 17 . Januar ventet sig alt; om ham sagde han gentagne Gange, at han var Danmarks bedste Mand.6 Da Schack Rathlou var gaaet ind paa Schim- melmanns Forslag og havde virket for Bernstorffs Tilbagekal­ delse, mødte Bernstorff ham med ærligt Venskab og saa i det nære Forhold mellem dem en Hovedbetingelse for, at de kunde udrette noget. ‘ I Banksagen og i Kampen mod Osten fulgtes de ad, ved Slutningen af Aaret 1773 førte de i Fællesskab og Enighed vanskelige Forhandlinger med Hoffet om Omordningen af det tyske Kancelli; endnu i 1774 var de i de fleste Ting enige. Hovedsagelig knyttedes de maaske sammen som Højadelens