AndreasPeterBernstorff_1899

78 sin gamle Stilling som Oversekretær i danske Kancelli tilbage; men selv om han ved enkelte Lejligheder nok kunde vise en Vilje, saa optraadte han sjælden kraftigt og vistnok aldrig uden stærk Paavirkning fra andre. Bernstorff satte Pris paa hans Ret­ sindighed og gode Hjerte; de enedes i Reglen godt, og Thott stod altid paa Bernstorffs Side i udenrigspolitiske Sager, i det han ganske stolede paa hans Kundskaber og Talent. Større Betydning havde Hans Henrik Eickstedt i Kraft af sin dobbelte Egenskab som Statsminister og fra Efteraaret 1773 som Kronprinsens Overhofmester.1 Eickstedts Bistand den 17 . Januar og udprægede Danskhed førte ham ind i Konseillet; Hoffet havde i en Aarrække ubetinget Tillid til ham og gav ham derfor den ansvarsfulde Stilling hos Kronprinsen. Hertil var han ganske uskikket. Hans uheldige moralske Vandel var ikke hans eneste saarbare Punkt, han var mangelfuldt opdraget og havde hverken de fornødne Kundskaber eller fornøden Dannelse. For dygtige Egenskaber var han dog ingenlunde blottet; hans Hærledelse viser Evner og Energi, og Bernstorff fremhæver, at han trods sin Uvidenhed og ikke fremragende In­ telligens kunde handle koldblodigt og tage forstandigt og sindigt paa en vanskelig Sag. Eickstedt sad fast i Sadlen og kunde tillade sig meget, da Hoffet absolut maatte staa sig godt med ham. Paa visse Om- raader forligtes han godt med Guldberg og Schack Rathlou, med hvem han delte den nationale Interesse. Men ellers var der jævnlige Sammenstød mellem dem. Guldberg saa skævt til Eick­ stedts Adelsstolthed. I de Aar, da Schack Rathlous Indflydelse var stor, var Eickstedt skinsyg paa ham, og dette bragte ham til ofte at støtte Bernstorff. I Efteraaret 1773 angreb han Guld­ berg og Schack Rathlou, fordi den sidste i Anledning af Mage­ skiftets Udførelse havde faaet det hlaa Baand „udi Lommen“ , medens Bernstorff kun var bleven Geheimekonferensraad. Aaret efter, da Baandet og Titelen skulde anlægges ved Arveprinsens Formæling, gav Eickstedt paa ny sin Harme Luft over, at Schack Rathlou skulde gøre saa stort et Skridt opad, da han efter Eick­ stedts Mening intet havde udført, medens Bernstorff, der havde