AndreasPeterBernstorff_1899

74 egne Børn fortrinsvis Adgang til dets Embeder;1 men ubetinget var han mod den Skikkelse, man gav Loven. Sin Kritik af den specificerer han ikke i sine Breve; dog ses det, at han fandt det forargeligt, at Lovens tredje Paragraf gav Udlændinge, der ejede faste Ejendomme til Værdi af mellem 10 . 000 — 30 . 0 0 0 Rdlr., Indfødsret, medens mindre bemidlede, dygtige Folk afskares derfra. „Burde den virkelige Dygtighed ikke til­ høre alle Lande, og burde den ikke i det mindste regnes lige med en Sum af 10.000 Rdlr.; Svaret bringer mig sandelig til at rødme“ , skrev han bittert.5 Han har dernæst krævet en ud­ strakt Ret til at gøre Undtagelser, hvad Schack Rathlou netop modsatte sig. Et Aar efter Lovens Fremkomst konstaterer Bern- storff, hvor lidt den havde nyttet; de indfødte Dygtigheder, som man havde troet vilde myldre frem, naar de fremmede lukkedes ude, havde ikke vist sig. Æmner til Stiftamtmænd, til Asses­ sorer i Højesteret, ja til Advokater savnedes; hele Klasser led at Mangel paa dygtige Folk.'1 Paa mange Omraader gaar Bernstorff til forskellige Tider i Enkeltheder med disse Klager; som Direktør i tyske Kancelli klager han over sit Kontorpersonale, over Hertugdømmernes Em­ bedsstand og Adel.4 Men særlig fremhæver han uafbrudt, hvor svært det er at skaffe dygtige Diplomater, og hvor lidet det tilstede­ værende Diplomatkorps opfylder hans Fordringer. 1776 — 1777 , da han af flere Aars Erfaring kendte sine Folk, lød hans Klager særlig- stærkt.1’ Den af Diplomaterne, som han ansaa for den dygtigste, den eneste, han om end med visse Forbehold vilde tillægge Navn af virkelig Statsmand, hans Ungdomsven Diede von Furstenstein, fra 1767 —1776 Gesandt i London, var da paa Grund af Svaghed lige traadt ud af Statstjenesten.6 Otto Blome i Paris satte han vel i mange Henseender højt; men han var dog ikke tilfreds med hans Kundskaber eller Arbejde og fandt, at han paavirkedes lor meget af det letlevende Paris og ikke altid var let at for­ handle med.' Saint Saphorin, der den Gang var i Haag, var baade kundskabsrig og arbejdsom, men lidet elskværdig, og hans Moral var angribelig.8 Dreyer, der kom til England efter Diede, og von Bertouch, der afløste Dreyer i Warschau, tilfredsstillede