AndreasPeterBernstorff_1899

75 ham mere, de vare intelligente Mænd og havde diplomatisk Greb \ og dette gjaldt endnu mere Johan Samuel Berger, Legationssekretær i St. Petersborg, siden Gesandt i Dresden, hvem Bernstorff ansaa for talentfuld, forstandig og fuldt ud hæderlig og efter Diedes Afgang for den dygtigste Diplomat, hvem han kort før sin Af­ skedigelse havde tænkt at benytte i Departementet, da Berger døde." Men hermed var Rækken af dem, han kunde rose, vist­ nok udtømt. Gtildencrone, der sad i Stockholm under hele Bern- storffs første Ministerium, karakteriserede han som en Middel- maadighed af Rang, skønt han var ivrig nok i Tjenesten.8 C. F. Numsen, der var i Petersborg fra Efteraaret 1772 til 1776 , var en god Ven af Bernstorff; men stor Tillid til hans diplomatiske Evner havde denne ikke.4 Hans Efterfølger Grev Hans Adolf Ahlefeldt blev vel næsten presset derover i Mangel af bedre, skønt han nok ellers var en ganske flink Mand.0 Carl Adolf Piessen, om hvis Forhold til J. H. E. Bernstorffs Svigerinde, Ida Hedevig von Buchwald, hvem Piessen ægtede efter hendes første Mands, Chr. Fr. Moltkes mystiske Død, der gik de uhyggeligste Rygter, havde Bernstorff vel tvunget af Omstændighederne givet Gesandtposten i Neapel, men betragtede ham med den yderste Uvilje og Ringe­ agt; kun for at faa ham fjernet fra Familien Moltke, der mente, at han var Skyld i Chr. Fr. Moltkes Død, ansaa han det for godt, at han sad i Neapel.1 Frederik Ludvig Moltke, ligesom førnævnte Søn af Adam Gottlob, var i en Aarrække Gesandt i Eutin, men tilfredsstillede langt fra Bernstorff og gjorde flere Dum­ heder trods sin Lærdom og Elskværdighed. ‘ Bachoff i Wien an­ saa Bernstorff for ubegavet, efterladende og lidet behændig.h I Berlin sad Bernstorffs Ungdomsven Anton von Larrey, der var en stor Umulighed, som Bernstorff selv bebrejdede sig, at han holdt sin Haand over.9 Hans Efterfølger blev Rosencrone, der udnævntes af Hensyn til Hoffet. Bernstorff sagde ved hans Ud­ nævnelse om ham, at han mindst af alt var en Ørn, men dog hverken manglede Iver eller Evner, og senere erklærede han, at han som Gesandt aldrig havde givet ham Anledning til Klage.10 Hans Legationssekretær Riidinger var Bernstorffs faste Korre­ spondent i over tyve Aar, men synes ikke at have været frem