AndreasPeterBernstorff_1899

69 æggede dem til Fordom imod den.1 Men selv han slog i Aa­ renes Løb stærkt af; man har ikke Indtryk af, at han fik sine Principper meget gennemført, og det var i ethvert Fald uheldigt, at han selv lod sig adle og lod andre borgerlige, der stod Hoffet nær, som Chr. Ludv. Stemann, Holm (Holmskjold) og Rosencrone, gaa ind i Adelen. Det fine Selskab i Hofsalene virkede nok for stærkt, og Suhm havde ikke helt Uret, da han allerede i Decem­ ber 1772 efter en Samtale med Guldberg, med hvem han ofte før havde talt hvasse Ord mod den overmægtige Adel, skrev, at Guldberg nu syntes at have fattet langt mildere Tanker om Adel og Proprietærer end forhen. „Omgang med dem kan forandre Mennesker. Maaske han og selv snart bliver optaget i deres Tal.“ I Efteraaret 1774 noterede Bernstorff, at Guldberg i Reglen gav efter i de enkelte Tilfælde . 2 Denne Mangel paa Principfasthed hindrede, at der paa dette Punkt kom en saa skarp og stadig Brydning mellem Bernstorff og Hoffet, som man kunde vente, naar man gør sig klart, hvor overmaade stærkt Bernstorff i disse Aar holdt paa sin egen Stand. Adelen er for ham Folkets egentlige Kærne og den Stand, der hør lede Landets Udvikling. Den bør staa Tronen nærmest; af den skal Kongen tage sine første Tillidsmænd. Dog er det ikke et vilkaarligt Adelsherredømme, et Standstyranni, han ønsker; en alt for aristokratisk Regeringsform er højst forkastelig, siger han med Henblik paa Sveriges F rih ed stid .D en enevældige Kongemagt staar for ham som en uangribelig Kendsgerning, hvis Berettigelse han i denne Periode ikke underkaster Kritik, hvor stærkt han end kan kritisere dens praktiske Udøvelse, og hvor langt end mange Fyrster afviger fra hans Fyrsteideal: en sædelig og human, for alle Fordomme og alle personlige Hensyn frigjort Herre, hvis Livs hele Tragten er Folkets Vel. I Danmark laa Magten imidlertid jo kun tilsyneladende hos Kongelovens Fyrste; Frederik V’s Svaghed og nu Christian VIFs Sindssygdom gav al virkelig Magt til andre end den baarne Konge, og endnu vigtigere blev derfor det principielle Spørgsmaal om, fra hvilken Stand de virkelig styrende burde hentes. Lige saa selvfølgelig en Sag som almindelig borgerlig Frihed og alles Lighed for Loven er for