AndreasPeterBernstorff_1899

68 1772 — 1780 maa blive en noget anden. Hoffets Indgriben skabte den Usikkerhed, der udelukkede Muligheden for en Reformpolitik; der blev Stagnation for Fremskridt. Dette er Hovedsagen. Der mangler en Premierminister med fuld Myndighed og fuldt Ansvar, Systemet udelukker ham; i Guldberg selv var der ikke Tømmer til en saadan. Paa et Par Omraader synes man dog at finde realpolitiske Principper, nemlig i Bestræbelserne for at skyde Borgerne frem paa Adelens Bekostning og i Arbejdet for Hævdelsen af den danske Nationalitet. Gennemført Lighed i Anvendelse af borgerlige og adelige i alle Embeder stemmer med de Grundsætninger for dansk Ene­ vælde, som Guldberg altid fastholdt og som hans egen Fødsel og Opdragelse gjorde ham til naturlig Talsmand for. 1 Efter den 17 . Januar ledtes Juliane Marie og Arveprinsen i samme Ret­ ning ved Modsætningsforholdet til den gamle højadelige Konseils- kreds og Ønsket om at vinde Støtte i de borgerlige, danske Kredse. Højadelige Ministre som Schack Rathlou, Thott og Bern- storff slap man dog ikke for; men Hoffet bestræber sig for at hindre dem i at fylde Departementerne med Standsfæller. Herom leveredes en Række Kampe mellem Hoffet og alle Ministrene, i det ogsaa Eickstedt heri stillede sig paa sine Kollegers Side og indpodede Kronprinsen sine høje Tanker om Adelen.2 Naar en Deputeret afgik, stredes man, om Efterfølgeren skulde være adelig eller borgerlig, saaledes f. Eks. da den borgerlige Rente- kammerdeputerede Fr. Carstens døde i Oktober 1774 . Hoffet vilde have en borgerlig Deputeret, Ministrene den adelige Amt­ mand Otto Frederik Bardenfleth; men først efter meget lang Mod­ stand lykkedes det at faa denne ind, og rimeligvis kun fordi Hoffet ikke i Øjeblikket kunde finde nogen præsentabel borgerlig. Her som i andre slige Tilfælde undgik Ministrene forsigtig at angribe selve Princippet, men holdt fast sammen i de enkelte Tilfælde.;! I Naadessager var det vanskeligere. Hoffet uddelte bøje Titler og Dekorationer til borgerlige saa vel som til adelige, uden Hensyn til Stand. Her var, mente Bernstorff, Guldbergs Indflydelse afgørende. Arveprinsen og Juliane Marie yndede egenlig Adelen, Guldberg