AndreasPeterBernstorff_1899

67 ledes, Kongen har befalet det“ , standsede al Diskussion. Men disse Love, der, som Bernstorff sagde, var Gud ved livor hellige, kunde dog undertiden ændres. Det hændte, at de var saa me­ ningsløse og Ministrenes Forestillinger saa indtrængende, at de blev kaldt tilbage eller ændret. Bernstorff fandt, at dette i og for sig ogsaa var uheldigt, men dog af to Onder det mindste.1 Var det nu blot for at sikre sig Magten eller tillige for at gennemføre et reelt Program, at Hoffet saaledes ved Kabinets­ ordrerne angreb Konseillets og de enkelte Ministres Myndighed? Bernstorffs stadige Klage er, at Hoffet aldrig følger faste Principper, at det bøjer sig snart efter denne, snart efter hin Paavirkning og ved sin planløse Indgriben skaber Uorden i alt. For Skildringens Rigtighed taler, at man ikke kan paavise et eneste Omraade i den indre Styrelse, hvor Hoffets Indgriben bragte Kraft og Fremgang. Hele Finans- og Handelspolitiken, hvor saadant ene spores, laa i disse Aar i Schimmelmanns Hæn­ der; Guldberg delte hans Synspunkter og kan vel have givet en god Idé nu eller da, skønt det ingenlunde er Bevis herfor, at en Forestilling nævner ham som Ophavsmanden, men først fra 1780 af og egenlig først efter Schimmehnanns Død Februar 1782 greb Guldberg ind deri, og opnaaede da kun at skabe et saadant Kaos, at det tilfulde vidner om, i hvad Retning Indflydelsen maa have gaaet, om den tidligere har været øvet.2 Paa alle Om- raader bragte Kabinetsordrerne Usikkerhed; ingen kendte sin Myndigheds Grænser, og ingen kunde stole paa, at en Sag, han tog op til Gennemførelse, ikke aldeles uventet blev forrykket ved Hoffets Indgriben. Man plejer at betegne den guldbergske Periode som en ud­ præget Reaktionstid. Enkelte Omraader, som Presse- og Landbo­ lovgivningens, synes at berettige En til Ordet, og det er sikkert nok, at Guldberg og Hoffet var alt andet end fremskridtsvenlige. Men systematisk Reaktion spores dog ikke, og hvad var der i øvrigt at reagere imod? Da de væsenligste og for en stor Del nød­ vendige Ændringer i Struensees Lovgivning var truffet, gik man ikke videre, og nogen almindelig Fremskridtsbevægelse havde der ingenlunde været. Dommen over Guldbergs Regering i Aarene