AndreasPeterBernstorff_1899

66 Dette er Hovedtræk i Guldbergs Statsmandsfysiognomi, og i Hoffets Politik genfindes de samme.1 Fra Hoffet som Kongens Repræsentant skulde al Magt ud- gaa. Ministrene kunde man ikke undvære, men deres Magt skulde paa alle Punkter holdes i Tømme. Statsraadsanordningen gav Mulighed herfor, Midlet blev Kabinetsordrerne. Der er i den hele Periode ingen Tid, hvor de ikke udstedes; men Tallet er sti­ gende, og Omraadet udvider sig.2 Endnu i Efteraaret 1773 kunde Bernstorff sige, at Sammenstødet mellem Hof og Konseil i Anled­ ning af den saldernske Sag var enestaaende, og at Guldberg ikke havde samme Magt som tidligere A. G. Moltke eller Holck.:! Et Aar efter kunde han endnu fremhæve, at Ministeriet var mere stabilt og enigt end nogen Sinde før siden 17 . Januar, at Guldberg havde ringe Indflydelse i de egenlige Regeringssager og nok skulde blive holdt nede af Departementerne og Konseillet.4 Men halvandet Aar senere, i Foraaret 1776 , klager Bernstorff over, at Kabinetsordrerne strømmer ud over alle Departementer, hans egne undtagne. De udstedes om alt muligt, uden at Konseillet er hørt eller blot underrettet. Departementerne bringes i Uorden, de faar end ikke Tid til at gøre Forslag, men maa blot udfærdige de Befalinger, der kommer til dem, i Reglen skrevne med Guld­ bergs Haand, sjælden af Arveprinsen, og ingenlunde altid under­ skrevne af Kongen.5 Hævdelsen af Suveræniteten i dens reneste, mest absolute Form er Guldbergs politiske Hovedmaksime; hans Yndlingsidé er, at kun gennem Kabinetsordrer kunde Kongen give sin Suverænitet til Kende, ellers betød Kongen ikke mere end „lille Mons i Slangerup“ , som en af hans Klienter udtrykte sig.13 At det aldeles ikke var Kongen, men Hoffet, der herskede uden noget lovligt Grundlag, vilde han ikke anerkende; han saa rent ideelt paa Kabinetsordrerne; de blev for ham Ene­ vældens Kvintessens. Kabinetsordrerne hævdedes som en af dens Grundlove, som pragmatiske Sanktioner, sagde Bernstorff; naar der forhandledes i Konseil eller Kommissioner, hændte det, at Arve­ prinsen, i Mangel af Argumenter eller glemsom over for, hvad man havde lært ham før Mødet, pludselig trak en underskreven Kabi­ netsordre op af Lommen og med Ordene „Kongen vil det saa-