AndreasPeterBernstorff_1899

65 Siden af sin bitre Kritik af Guldbergs Indflydelse, at uden hans Retskaffenhed og Bravhed vilde det være tusind Gange værre. Han roser hans Økonomi og glæder sig over, at en mægtig Ynd­ ling nu er noget andet end under Frederik V og Tonen ved Hoffet sædelig og god. Med Tanken paa, hvad der ligger før den 17 . Januar og paa Kongens Sindssygdom, paapeger han, hvor godt det er, at en saa hæderlig Mand som Guldberg spærrer Vejen for slette Indflydelser;1 i 1773 , da Guldberg politisk endnu var meget forsigtig, og Bernstorff troede, at hans Ærgerrighed lod sig standse, sagde han, at hans Indflydelse i det hele var god, og at han snarere fortjente Ros end det modsatte.2 Alt dette vejer tungt til ve$ Bedømmelsen af Mennesket Guldberg, og i de fremmede Gesandters Skildringer er der ikke nogen Udtalelse af Vægt, der gaar i anden Retning. Naar man nu og da kaldte Guldberg snu og krybende, tager dette Udtryk ikke Sigte paa hans Karakter, men hæfter sig -til hans rent ydre Optræden, til Modsætningen mellem hans beskedne og tarvelige Væsen og hans Ærgerrighed og virkelige Magt/’ Men dette var kun den ene Side af Sagen. Havde Guldberg holdt sig til sine Enemærker og officielle Sekretærforretninger, da havde hans andre Sider ikke krævet Bedømmelse; nu æskede han uklogt Dom over Statsmandsevner. „Han er en lærd, der har forfattet en udmærket Verdens­ historie, men kun kender Verden og Statssager af Bøger,“ saa- ledes skildres Guldberg i 1773,4 og lignende Udtalelser om ham træffes uafbrudt siden. Bernstorff fremhæver, hvor pedantisk, ukyndig og uerfaren han er, hvor selvtillidsfuld og fuld af For­ domme, som han ikke selv ved af, hvor uimodtagelig for en Argu­ mentation, der ikke behager ham. Guldberg stræber vel efter at handle systematisk og konsekvent; men det lykkes ham aldrig. Han fører store Principper og Teorier i Munden, men naar der skal handles, anvender han Teorierne forkert eller lader sig dreje af enhver, der faar hans Øre. Hans Synskreds er snæver; han ræddes for alt, hvad han ikke kender, men omvendt gaar han blindt ud i de største Vanskeligheder uden at forstaa en Beslut­ nings Konsekvenser. 5