AndreasPeterBernstorff_1899

54 Kongens egenlige Vogter i disse Aar var Overhofmarskal E. C. E. Schack, en ubetydelig og letsindig Mand, der nød alle de Fordele, Hoffet gav ham til Løn for hans paalidelige Troskab.1 Var der intet andet at yde, skaffede de store Gebyrer efter en Regn af Titler og Dekorationer ham, der tillige var Ordens­ sekretær, en velkommen Indtægt. Hver Tjener, der ansattes hos Kongen, blev tagen i Ed; vi har endnu opbevaret en saadan, affattet af Guldberg og til Vitterlighed underskreven af Schack.2 Tjeneren, en Niels Schiørring, lover højtidelig ikke at røbe noget som helst af, hvad han i sin Tjeneste maatte se eller høre. Uden Schacks, Juliane Maries eller Arveprinsens Følge tillodes det ikke Kongen at færdes ude; naar det ved Foraarstid hændte, at Kongen ønskede større Frihed paa sine Spasereture og absolut vilde bort fra Byen, maatte Juliane Marie, skønt ugerne, tage med til Frede­ riksberg eller et af de andre Slotte, medens det øvrige Hof blev paa Christiansborg.3 Med lignende Midler som Struensee sikrede Hoffet sig saa- ledes Kongens Person og Underskrift, og maaske med Undtagelse af, at det ikke vides, at Schack nogen Sinde vovede at lægge Haand paa Kongen, blev denne Behandling den samme efter som før den 17 . Januar. Skinnet af, at han selv regerede, opretholdtes, selv om det ofte, f. Eks. naar man fik fyrstelige Gæster, var yderst vanskeligt at skabe en passende Ordning, hvilket i høj Grad pinte Bernstorff, der som Udenrigsminister særlig fik med sligt at gøre. Planer, som Juliane Marie i Tiden efter 1772 ud­ talte til Frederik II, om at lade Kongen indgaa et nyt Ægteskab, kan næppe have været alvorlig mente, de bar i alt Fald ingen som helst Frugt.4 Tanker om at indføre et Regentskab har næppe gaaet dybere; den engelske Gesandt siger ganske vist, at Bernstorff skal have været stemt derfor, og i Efteraaret 1774 gik der Rygter om, at Juliane Marie vilde lade Arveprinsen gøre til Regent under Navn af Statholder og Generalissimus for Hæren, en Plan som Frederik II fandt meget fornuftig, men der skete intet.n Juliane Marie, hendes Søn og fortrolige tog uden For­ maliteter Struensees og Caroline Mathildes Plads. En naturlig Ændring i dette Forhold maatte dog forudses,