AndreasPeterBernstorff_1899

Christian VIFs Sindssygdom var væsenlig uforandret; Anfald af Uro, der nu og da gik over til ustyrlig Rasen, afvekslede med fuldstændig Sløvhed.1 Helt uden Forstaaelse af Personer og For­ hold var han dog ikke, og han kunde give sin Vilje til Kende paa en højst generende Maade. Det hændte af og til, at han ikke vilde underskrive i Statsraadet. Man opsatte saa Underskriften til et nyt Møde, gik det ikke der, maatte Juliane Marie og Hof­ marskal Schack bearbejde Kongen til at give efter. Ved enkelte Sager maatte der tages særlige Hensyn. Det var næsten umuligt at forhandle, hvad der vedrørte sindssyge eller deslige, med Kongen; da der 1775 — 1776 skulde træffes forskellige Beslutninger ved­ rørende den daværende oldenburgske Koadjutors Sindssygdom, var Bernstorff aldeles ulykkelig, saa svært var det at faa sligt afgjort. Paa et andet Punkt maatte man ligeledes være saare Forsigtig; Kongen bevarede en rørende Kærlighed til sin fordums Elskerinde Kathrine Beuthaken, „Mylady“ eller „Støvlettekathrine“ kaldet; hun var hleven gift med en Advokat Maase og opholdt sig en Tid i Kiel, hvorfra man, uvist hvorfor, ønskede at fjerne hende til Gliickstadt. Hun vilde imidlertid ikke flytte godvillig, og ingen vovede at tvinge hende, idet man vidste, at dette vilde være saa afgjort mod Kongens Ønske, at han, om han nogen Sinde skulde faa et helt klart Øjeblik, vilde blive rasende derover. Bortset fra slige Lysglimt af egen Vilje var han sine Om­ givelser aldeles prisgiven. Han var under det nøjeste Opsyn, og Enkedronningen og hendes Venner vaagede over, at ingen kom i hans Nærhed, der kunde tænkes at ville stræbe efter Indflydelse paa ham. Carl af Hessen og hans Hustru holdtes af denne Grund omhyggelig borte, og planlagte Rejse1’ fif Holsten opgaves af Frygt for, at Kongen skulde træffe sin Søster; man frygtede Dit­ lev Reventlows Nærværelse og mindedes med Frygt A. G. Moltkes Evne til at lede en svag Fyrste. Den engelske Gesandt beretter, at det lige fra den 17 . Januar var Skik, for ikke at aabne Mu­ lighed for nogen Særindflydelse, at ingen af Ministrene maatte være ene med Kongen, og dette er ikke usandsynligt, ligesom ogsaa Juliane Marie, skønt hun trængte til en Baderejse, aldrig vovede at foretage en saadan.