AndreasPeterBernstorff_1899

42 ledes som hidtil, skulde misbruge sin Ret til Seddeludstedelse, virkede efter alle Udsagn stærkt, og Tilliden til Banken rokkedes i den Grad, at mange Pengemænd tænkte paa at afvikle ethvert Forhold til den. Fra flere Sider bearbejdedes Schimmelmann, og særlig satte Osten, hvis direkte Indflydelse ikke betød meget, andre i Bevægelse imod Planen. Omsider virkede dette, og om­ trent den 25 . Februar blev Udførelsen suspenderet; et allerede berammet Aktionærmøde aflystes.1 Bernstorff var højst utilfreds hermed. Det var hans Over­ bevisning, at Planen var „den bedst mulige eller snarere den eneste mulige“ .2 Han indsaa vel, at den havde sine Ulemper og Farer; men under saa vanskelige Forhold, som man stod over for i Danmark, maatte man se bort derfra. Schack Rathlou holdt med Bernstorff, og efter lange Debatter, som Bernstorff holdt hemmelige, for at Uenigheden mellem ham og Schimmel­ mann ikke skulde rygtes, sejrede de. Desmereiéres svingede paa dette sidste Stadium over til Bernstorff og Schack Rathlou, da han fik Sikkerhed for, at han kunde bevare sin Direktørplads for Livstid.9 Osten derimod stred imod til det sidste, og det er sand­ synligt, at Tidspunktet for hans Fald væsenlig bestemtes af Bern- storffs og Schack Rathlous Vrede herover. En Sammenhæng er der i alt Fald; samtidig med Ostens Afsked udgik der en Kabinets­ ordre om, at den Generalforsamling af Bankens Aktionærer, som „for visse Aarsagers Skyld“ var bleven opsat, skulde indkaldes til den 15 . Marts;4 og hermed var Sagen afgjort, da Aktionærerne ingen Vanskeligheder gjorde. Samtidig skaffede man Finanserne endnu en Erhvervelse til Forøgelse af de aarlige Indtægter, nemlig Tallotteriet. Bernstorff ansaa Tallotteriet for et nødvendigt Onde, da Folk vilde spille uden for Landet, hvis man ikke selv havde et Lotteri. Over­ skuddet ved Tallotteriet, der var i Hænderne paa et faatalligt Inter­ essentskab under Ledelse af en Direktør Koés, var meget stort, og det svarede derfor nøje til Tanken om Bankens Erhvervelse ogsaa at udkøbe Lotteriinteressenlerne. „Nogle Jøder og et Dusin andre Privatmænd har ikke Ret til Folkets Blod,“ var Bernstorffs