AndreasPeterBernstorff_1899

43 Forsvar for det stærke Pres, man lagde paa Koés for at faa ham til at gaa ind paa at sælge sine Aktier. Det lykkedes, og her­ med var efter Bernstorffs Mening tilvejebragt den eneste Be­ rettigelse, et Lotteri kunde have, nemlig at dets Overskud kom Landet umiddelbart til Gode.1 Bernstorff var ingenlunde gaaet letsindigt med fil Bankens Inddragelse, der som bekendt lige siden da har været Gen­ stand for de skarpeste Angreb, især paa Grund af de Misbrug ved Seddeludstedelsen, det aabnede Vejen til.8 Han ansaa Sagen for overordentlig vigtig og følgesvanger, men mente, at Risikoen og Ulemperne var mindre end Fordelene. Fortjenesten af Banken beregnedes til 200.000 Rdlr. om Aaret, af Lotteriet budgetteredes en aarlig Vinding paa 150.000 Rdlr., tilsammen 350.000 Rdlr. Dette var mere end den af Schack Rathlou i September bereg­ nede aarlige Underbalance, og dennes Dækning har sikkert netop været et Hovedformaal med hele Affæren saa vel for Bernstorff som for Schimmelmann. Hermed mente man, at det væsenlige var opnaaet, og allerede i Maj 1773 , da Bernstorff var bleven Uden­ rigsminister og dermed uventet hurtig løst fra Finansstyrelsen, udtalte han, at Vinterens Arbejde havde tilvejebragt en Balance i Budgettet, som man nok skulde bevare, om man blev fri for ny Omvæltninger som den struenseeske.3 Set fra dette Synspunkt og fremdeles naar der tages Hensyn til, at man ved Bankens Erhvervelse slap bort fra den ingen­ lunde behagelige Kendsgerning, at Oktrojen af 1736 var evig­ varende, lader der sig næppe indvende meget mod Overtagelsen. Men ubetinget graverende saa vel for Schimmelmanns som for Bernstorffs finansielle Talent er det, at man ikke skabte Garan­ tier for Misbrug ved Seddeludstedelsen. Bernstorff var ganske paa det rene med, at en Bank var en farlig Institution; hans Breve og Forestillingen af 11 . Februar viser tillige klar Erindring om, hvorledes Farerne var traadt frem for ikke mange Aar siden under den store Finanskrise 1763 — 1764 , da Seddeludstedelsen var stegen i Forhold til Statens Gæld til Banken, hvorved Status blev usolid. Schimmelmann havde den Gang reddet Situationen; men det man da havde besluttet, snarest