AndreasPeterBernstorff_1899

38 Han savnede Energi og Initiativ, Sagkundskab og Orden. Der klinger gennem hans Tale om danske Forhold en Klage, han allerede gav Udtryk kort efter Struensees Fald, den nemlig, at Landet i høj Grad manglede dygtige Folk.1 Schimmelmann mente det samme, og Klagen vender idelig tilbage. I Spidsen for Re­ geringskontorerne føltes Mangelen stærkest, og selv om der fandtes de fornødne Personer, saa hindrede man dem principmæssig i at gøre sig gældende. Først og fremmest burde der efter Bern- storffs Mening i Spidsen for de vigtigste Departementer, danske og tyske Kancelli, sættes Chefer med*vidtstrakt Myndighed og Ansvar. De to Kollegier, og særlig det danske, rammes af en Dadel for Planløshed og Sløseri, som Bernstorff ikke var ene om; Midlet derimod fandt han i Genoprettelsen af de gamle Over- sekretærstillinger, som før Struensee havde været beklædt af Thott og hans Onkel. Der maatte være Chefer, der kunde køre de De­ puterede og det underordnede Personale i stramme Tøjler og lede alt efter faste Principper. Bernstorff stillede store Krav til sit eget Arbejde, men derfor ogsaa store til andres, og hans første Fordring til en Regering var gennemført Orden og Planmæssig­ hed. Det uregelrette og tilfældige var for ham det fordærveligste af alt. Derfor bliver hans Ideal en Række Mænd med stor og sikker Myndighed i Spidsen for Kollegier og Kancellier. Med streng Disciplin nedad til skal forbindes afgørende Indflydelse op efter. Den øjeblikkelige Situations Krav forbandtes hermed, og Bern­ storff havdeikke været længe i København, før det var ham klart, at hvad der trængtes til var, at ensaadan Kreds af dyg­ tige Kollegiechefer, der samlede vilde sidde inde med Kundskab om alle Landets Forhold, ogsaa fik den afgørende Myndighed. Hvad der i den første Tid kommer frem i Antydninger, bliver siden hans skarpt formulerede Program: den Myndighed, som Kongen ikke kan udøve, skal lægges i Hænderne paa Statsraadet; dettes Medlemmer — eller de fleste af dem — skal være Chefer for Kancellier og Kollegier; alle Afgørelser skal træffes i Kon- seillet ved Stemmeflerhed, ingen Vej — fra oven som fra neden — gaar til Kontorerne uden gennem vedkommende Chef.2