AndreasPeterBernstorff_1899

37 Bernstorff og Moltke vedblev at være første Deputerede, skulde frem­ tidig kun Penge-, Bank-, Mønt- og Kurssager ligge. Sammen med Overskattedirektionen, hvor Schimmelmann havde Sæde, og hvor Bernstorff allerede 17 . December var indtraadt, og Skatkammeret, hvor Schimmelmann ogsaa raadede, skulde Finanskollegiet vare­ tage den egenlige Finansstyrelse. Tanken var imidlertid utvivl­ somt, at de mest gennemgribende Finanssager skulde udgaa og ledes fra den ekstraordinære Finanskommission. Bernstorffs egenlige Omraade skulde det genoprettede Rente­ kammer være; han blev her eneste første Deputeret og slap efter sit eget Ønske at med Toldsagerne ved Genoprettelsen af Generaltoldkammeret, hvor J. G. Moltke blev første Deputeret. I det genoprettede Bjærgværksdirektorium og Generallandøkonomi- og Kommercekollegium blev baade Bernstorff og Moltke første Deputerede. Bernstorff fandt den ny Ordning, som jo i væsenlige Hen- seender var en forbedret Udgave af Ordningen fra før Struensee- tiden, simplere, hurtigere og billigere end den tidligere, og var i det hele vistnok tilfreds med det Grundlag, hans fremtidige Virk­ somhed havde faaet. Ogsaa de personelle Forhold i sine Kon­ torer fandt han antagelige. Schimmelmann og Schack Rathlou havde villet skaane ham for Bryderi med Ordningen heraf; men han havde selv ønsket at være med derved. Adskillige ubruge­ lige Personer blev fjernede; de to Deputerede Frederik Carstens og Alexander Berner, som han havde beholdt i Rentekammeret, tilfredsstillede ham i det hele foreløbig; derimod var han ked af, at John Erichsen, hvis Dygtighed han satte overmaade højt, var gaaet fra Rentekammeret over i Generaltoldkammeret.1 Det var ikke alene de Sager, som direkte vedrørte ham selv, der lagde Beslag paa hans Interesser. Fra første Færd af var intet Punkt af Styrelsen ham ligegyldigt; - hans Interesse og Kritik var altid vaagen, han holdt sig vel altid nøje inden for de Grænser, hans Stilling anviste, men fortrolige Udtalelser viser hans Opfattelse og det Modsætningsforhold, hvori han paa afgørende Punkter be­ fandt sig til de herskende Principper. Hovedsagen er hans Kritik af den øvrige Centralstyrelse.