AndreasPeterBernstorff_1899

39 Men denne Tankegang bringer Bernstorff i afgørende Mod­ sætning til Hoffets Ønsker, der havde fundet Udtryk i Statsraads- forordningen af 13 . Februar 1772 . Princippet var, at man skulde holde paa Enevælden efter Frederik III’s Plan, hvor Konseillet var et blot kongeligt Raad. Det er Kongens Myndighed, man vilde værne, men Resultatet blev, at Hoffet fik Magten. Derimod kræver Bernstorlf Magten lagt hos Statsraadet. De to Principper kan ikke forliges. Kampen er uundgaaelig. Jeg fremhæver dette straks, fordi Bernstorff er sig denne Mod­ sætning bevidst fra Begyndelsen af, og fordi den er Centrum i hans første Ministeriums Historie. I øvrigt træder den først senere direkte frem, og overhovedet blev hans Virksomhed i de første Maaneder kun paa eet Punkt af større Betydning. Hans daglige Virksomhed i Rentekammeret rummer intet af Interesse, han kom bort fra Stillingen, da han var kommen vel ind i den, og fik ikke sat meget i Værk. Om Finanskollegiet gælder det samme; det var uden for dette, om end paa et rent finansielt Omraade, at hans Hovedvirksomhed i disse Maaneder faldt, hans Deltagelse i Ordningen af Statens Overtagelse af Banken og Tallotteriet.1 Udgangspunktet for disse vigtige finanspolitiske Beslutninger var den ekstraordinære Finanskommission. Finanstilstanden var som allerede omtalt overordentlig slet. Den 5 . September havde Schack Rathlou malet den med grusom Tydelighed. „Vore Kasser er tomme; midt i Fredens Skød har vi en aarlig Underbalance paa henved 300.000 Daler; Landet be­ taler allerede Ekstraskatter, der ere lige saa store som under den sidste nordiske Krig, der for Danmark varede elleve Aar i Rad, saa fra den Side har vi ikke meget at haabe, især da de to, tre sidste Aars Høst ikke har været god, og Kvægsygen har voldt flere Landsdele uhyre Tab. Vor udenlandske Kredit, der alle­ rede er næsten udtømt, vil faa Dødsstødet, hvis man i Udlandet faar Nys om, at vi staar lige for en Krig, hvoraf ingen vil spaa os et heldigt Udfald.“ 2 Noget maatte der absolut gøres, ikke blot af Hensyn til den øjeblikkelige Situation, men for at bringe Balance i Budgettet, og den ekstraordinære Finanskommission fik da først og fremmest