AndreasPeterBernstorff_1899

23 os da, hvor vi faar Indblik i Andreas Peter Bernstorffs Sinde­ lag mod det Land, hvor hans Fremtidsgerning skulde ligge. Øjeblikkelig var Spørgsmaalet om Johan Hartvig Ernsts Til­ bagekaldelse dukket op. Bernstorfferne tog Sagen rolig. De var hurtig paa det rene med, at hvis Osten og Rantzau-Ascheberg blev Hovedraadgiverne i København, vilde Johan Hartvig Ernst faa Lov at blive, hvor han var; Sikkerhed for sin Pension, som man , mente at Struensee havde villet berøve ham, kunde han vel vente, anden hæderlig Behandling maaske ogsaa, men intet ud derover.1 Andreas Peters inderlige Kærlighed og Beundring for Onkelen lod ham nære bitre Følelser mod dem, der var lave nok til selv at gribe efter Magten, uden først og fremmest at kalde Danmarks ypperste Mand tilbage og gøre den skammelige Uret god igen imod ham. „Hvis Du ikke snart faar Breve, som kalder dig tilbage med Glans, da er det Osten, da er det Rantzau, Folk, som bryder sig lidt om Statens Vel, men som vil herske selv, og da er alt sagt for bestandig,“ skrev han den 22. Januar, og samme Tone klinger gennem alle følgende Breve. Onkelen selv var mildere stemt, skønt han ogsaa følte Tilside' sætteisen og Uretten og saa mørkt paa de ny Magthavere. Hans svage Helbred var vel en vægtig Grund til et Afslag paa en mulig Tilbagekaldelse; men endnu rørte hans Virkelyst sig stærkt. Uvirksomheden pinte ham; en Fremtid uden for et Land, som han havde ofret sit Liv, bød ham intet, da han var ude af Stand til at magte en Godsejers praktiske Gærning. Trods skiftende Stemninger var han derfor villig til at følge et hæderligt Kald, 0111 det skulde komme. Men paa den anden Side gjorde han intet for at bevirke et saadant; han indskærpede sine Venner Tilbageholdenhed og bad Prinsen af Hessen om ikke at gøre Forsøg til Gunst for sig.2 I de første Uger voksede Overbevisningen om, at intet Bud vilde komme; noget ind i Februar fandt man en Tilbagekaldelse sandsynligere. Haabet knyttedes til Schack Rathlou. „Alt i alt er der ingen dansk, der overgaar ham, og jeg vil hellere regne paa ham end paa nogen anden,“ skrev Andreas Peter om ham.3 Johan Hartvig Ernst lykønskede ham til hans Tilbagekaldelse*.