AndreasPeterBernstorff_1899

II. A. P. BERNSTORFS TILBAGEKALDELSE OG FØRSTE VIRKSOMHED. ( 17 . Januar 1771 — Foraaret 1773 .) Budskabet om Paladsrevolutionen i København traf Johan Hartvig Ernst og Andreas Peter Bernstorff uforberedte; de havde vel vidst om tidligere Sammensværgelsesplaner og havde ikke stor Tro til, at Struensees Regimente vilde vare meget længe, men at Slaget skulde falde saa hastig og saaledes, anede ingen af dem.1 Johan Hartvig Ernst fik Budskabet gennem den Kurer, som den engelske Gesandt i København sendte til London. Allerede den 2 1. Januar var det i Hamburg, den 22. naaede det Andreas Peter paa Dreyliitzow. Begge kom i stærk Bevægelse; tusind Tanker bragte deres Sind i Uro og Gæring. Den ældre Bernstorff var svækket af langvarig Sygdom; Andreas Peter var angrebet af Familiens Arvefjender, Gigt og Podagra. Han kunde ikke forlade Dreyliitzow, Onkelen ikke Hamburg; et længe aftalt Møde maatte opsættes. Adskillelsen pinte dem stærkt, vante som de var til at dele alt med hinanden. Breve maatte da bringe Bud, og mærkelige er disse Breve, der lægger Tanker og Stemninger aabne for os, lige til de Linier, som ufuldendte fandtes paa Johan Hartvig Ernsts Bord, da han døde. Hans Saga var snart til Ende; vigtigst synes de Breve

Made with