AndreasPeterBernstorff_1899

238 lærdedes mellem Folket, kun paa ilsomme Rejser set Danmark uden for København og Nordsælland. Det er den stille Magt, der havde virket uden Presse, uden Folkemøder og skabt den Overbevisning, der nu bølgede højt. Det var ikke mærkeligt, at der i Holsten lød de stærkeste Klager fra den tyske Adel, da det danske Hof fjernede dets bedste Værn; men mærkeligt er det Røre, Budskabet om Bern- storffs Afskedigelse vakte i København. Bernstorlf antyder det kun, de Udtryk, hvormed det omtales i Brevene, er mest al­ mindelige, men der har vistnok fundet Demonstrationer Sted paa Gaderne. Der berettes, at Folk har samlet sig om Bernstorffs Palæ og raabt Leve for ham, medens Rygterne om Aarsagerne til hans Afsked skabte forbitrede Raab imod Frederik II og Ka­ tharina. Roligere, men ikke mindre demonstrativ Hyldest er der vist Bernstorlf, naar ban gik paa Gaderne. Der fortælles om, at den jødiske Menighed har holdt en Art Sørgefest, medens Borgere ønskede at gaa sørgeklædte. Tanken føres herved sylten Aar frem i Tiden til den Sommerdag, da hele København fulgte Bern- storff til Jorden og Kirkerne fyldtes til Mindefester.1 Paa disse ikke alle lige paalidelige Enkeltheder bør der dog ikke lægges saa megen Vægt som paa den sikkert afhjemlede Bevægelse inden for Københavns Handelsverden. Man forstod saare vel, hvor meget Handelens Flor bestemte Danmarks Uden­ rigspolitik. Man vidste, hvor kritiske Forholdene var, hvor van­ skelig Balancen for den lille neutrale Magt. Hidtil var alt gaact fremad, „avec ardeur et succes“ , som Bernstorff selvbevidst havde sagt; man takkede ham derfor." Netop nu var Forholdene særlig kritiske, det truede med Krig mellem Holland og England, man kendte Frederik II’s ufredelige Lyster; hvad kunde Neutralitets­ forbundet ikke ophidse England til? Man stolede paa Bernstorlf, hvis Fredskærlighed var bekendt; de københavnske Grosserere delte hans Syn paa Forholdet til England. Da kommer hans Afsked. Og, hvad der maa lægges Vægt paa, samtidig paabegyndes Udrustningen af tyve Linieskibe og behørige Fregatter, der skulde stikke i Søen tidlig paa Foraaret 1781 for at beskytte den neutrale Handel.1

Made with