AndreasPeterBernstorff_1899

234 Hovedmanden, og at Sagen havde været paatænkt i lang Tid. I Februar 1781 efter et længere Ophold i København gentog hun det med Bestemthed. Planen havde været færdig længe, man havde kun ventet paa en Lejlighed; Guldberg var Hovedmanden og havde endog draget Juliane Marie med sig. Bernstorff var ofret for hans taahelige Ærgerrighed at beherske alt uden Mod­ sigelse. Videre kommer man næppe; Fru Løvenskjolds Ord svarer til den Opfattelse, der i det foregaaende er gjort gældende. Dommen over Bernstorffs Afsked er ikke tvivlsom. Vi ser ham som Landets klogeste og dygtigste Statsmand; hans Fjernelse blotter hele Snæverheden og Uklogskaben i Guldbergs Politik. Men paa den anden Side var den et naturnødvendigt Led deri; at bevare Bernstorff og fortsætte Kabinetsregimentet indtil det Punkt, det naaede 1781 — 1784 , vilde være utænkeligt. Guldberg eller Bernstorff maatte vige. I 1780 stod Bernstorff ene, derfor maatte han falde; fire Aar efter havde alle forladt Guldberg, saa blev det hans Tur, I sidste Øjeblik havde'Schack Rathlou stillet sig paa hans Side, men uden Held. Det er blevet sagt, at det første egenlige Brud mellem Schack Rathlou og Guldberg fandt Sted ved denne Lejlighed; men det var langt fra saa.1 Bortset fra at Bruddet var sket langt tidligere, saa var Schack Rathlous Holdning i November 1780 ingenlunde saaledes, at den krævede et Brud. Hans Forsvar for Bernstorff er klogt og overbevisende; at han trods al Uenighed tog Bernstorffs Parti, gør ham megen Ære. Men dog er hans Handlemaade halv som hele hans Politik i disse Aar. „Fuld af Hengivelse i Kongens Vilje vil jeg rolig af­ vente, hvad der vil ske,“ slutter han sit Indlæg. Guldberg kunde være tryg. Schack Rathlou forstod, hvad Bernstorffs Fald betød; men endnu bøjede han sig rolig, endnu havde han et Par Lære- aar tilbage. „Revolutionerne synes at være Schack Rathlous Styrke,“ sagde Louise Stolberg anerkendende i Erindringen om hans Optræden i 1772 , da hun hørte, at han havde stillet sig paa Bernstorffs Side, „maaske havde han vundet Palmen, om han i Tide var bleven forfulgt.“ 2 Bernstorff selv anerkendte og-