AndreasPeterBernstorff_1899

233 gøre det senere.1 Den sidste Bemærkning var uimodsigelig; at fjerne ham lige i det Øjeblik, Kronprinsen skulde indtræde i Stats- raadet, vilde vise Hensigten altfor tydelig og muligvis endog for­ bitre Kronprinsen, bos hvem man maaske nu havde begyndt at spore Oppositionslyst. Hvem borgede ogsaa for, at der senere kom saa god en Lejlighed? Bernstorffs Udtalelse, den eneste der kendes, hvor han uden noget Forbehold gør Rede for sin Afsked, samler som et Brænd­ glas alle Straaler. Vilde Hoffet, medens Tid var, sikre sig baade Herredømmet over Kronprinsen, der snart vilde blive lige saa nødvendigt som Herredømmet over Christian VII, og Ledelsen af Udenrigspoli- tiken, de Hovedpunkter hvor Bernstorff var at frygte, saa havde man nu en Lejlighed, og man greb den. Spørgsmaalet om, hvor­ ledes Ansvaret for Bernstorffs Fjernelse fordeler sig paa Guldberg og Juliane Marie, kan efter Sagens Natur ikke med Sikkerhed be­ svares. De fremmede Gesandter mente, at Juliane Marie var op- traadt med overordenlig Kraft og Bestemthed, havde afvist alle Forestillinger og endog overvundet Arveprinsens Vaklen.2 I den bernstorffske Kreds tillagde man derimod Guldberg Hovedskylden og mødtes i Enighed om, at han nu var Eneherre. Bernstorff og Ditlev Reventlow fornægtede ikke deres loyale Anerkendelse af hans gode Hensigter; men de mente, at det havde været bedst, om han tog Konsekvensen af sin Handling, gik ind i Konseillet og overtog Departementet for de udenrigske Sager.'1 Rosencrone havde allerede Vinteren før brovtet af, at han var udset til Bern­ storffs Efterfølger; Bernstorff og vistnok andre ringeagtede ham og mente, hvad der ogsaa slog til, at han kun vilde blive Guld- bergs Sekretær.4 Om Guldbergs Andel i Bernstorffs Fjernelse er der imidlertid Udtalelser af Fru Magdalene Løvenskjold, som dog hør paaagtes.0 Hun var en klog og klartsynet Dame; hun havde gode Forbindelser ved Hove, omgikkes Juliane Marie, kendte Guld­ berg nøje, ja stod i Brevveksling med ham. Hun satte sig straks for at trænge til Bunds i Sammenhængen med det skete, der i øvrigt fremkaldte et Brud mellem hende og Guldberg. Straks da hun hørte Bernstorffs Afsked, udtalte hun, at Guldberg var