AndreasPeterBernstorff_1899

235 saa straks hans Holdning, men hurtig forsvandt Anerkendelsen dog, da man saa Schack Rathlou i al Stilhed neje sig for Guldberg. Bernstorffs Fald bedømtes i Udlandet naturligvis først og fremmest efter hver Stats eget politiske System. Katharina II forbitredes og udtalte sin Anerkendelse af Bernstorffs Evner og Karakter. „Han er en brav Mand, en retskaffen Minister,“ sagde hun til Harris.1 Panin derimod indkasserede det skete som en politisk Fordel. Frederik II var særdeles tilfreds. „Det er en højst retfærdig Betaling for Bernstorffs Dobbelthed, der er kun sket ham, hvad han fortjener,“ skrev han fra Potsdam til Fincken- stein, og Depecherne til Bismarck udtalte, at Frederik II kunde kun tjene ved Ministerskiftet, da Bernstorff altid havde vist sig uvillig mod ham. Nogen Anerkendelse af Bernstorffs personlige Egenskaber træffes ikke.^ Anderledes udtalte Frankrigs Udenrigs­ minister sig. Vergennes beklagede, at Bernstorffs Politik i den senere Tid havde fjernet sig fra Frankrigs, saa man nødsagedes til fra den Side set at være tilfreds med hans Fald. Men i øvrigt ansaa han det skete for et Tab for Danmark paa Grund af Bernstorffs store Dygtighed og elskværdige Karakter. Ver­ gennes haabede, at han maatte blive klog af Skade og en Gang paa ny træde i Statens Tjeneste.1 En lignende smuk Vurdering træffes i den sachsiske Gesandts Beretninger, der afviser alle Rygter om, at Bernstorff skulde have handlet uærligt ved Konventionens Afslutning og hævder, at Bern­ storff er hævet over enhver Mistanke for uredelig Tankegang.4 ^ Mærkeligst er dog uden Sammenligning den engelske Stats­ sekretær Lord Stormonts Udtalelser. Han havde sandelig ikke været udelt begejstret for Bernstorffs Politik, men med Varme og Anerkendelse skrev han til Eden: „Aldrig har en Minister vist større Virksomhed og Iver for Danmarks Interesser eller tjent det med urokkeligere Hæderlighed, større Dygtighed eller Kundskaber. Han kastede Glans over den Post, han beklædte, han øgede dens Indflydelse og Anseelse ved hvert eneste Hof i Europa.. Intet Hof har mere end vort erfaret, hvor liaardnakket han holdt fast paa hvert Punkt, som han mente i mindste Maade berørte Danmarks Interesser.“ 5