AndreasPeterBernstorff_1899

6

Handling, blev han hentet op paa Slottet, var med hos Kongen og ved Dronningens Fængsling, og blev i de første Dage en af Enkedronningens Hovedraadgivere. I Virkeligheden havde man liden Tillid til ham, men maatte bruge ham under de følgende kritiske Forhandlinger med England. Valget var godt; thi Osten var, hvor lidt end Juliane Marie og de fleste andre vilde aner­ kende det, en saare dygtig Mand; hvad han blev kaldet til, ud­ førte han fortrinlig, og ikke uden Grund fik han i den første Tid betydelig Indflydelse. Fra den 17 . til den 23 . Januar fik han Værelser paa Slottet for at „være om Kongen“ , der synes at have kunnet lide ham. Osten nærede ganske sikkert vidtgaaende Planer og tænkte sig vel selv som Midtpunkt for den ny Regering, forenende en udstrakt Myndighed med de Indrømmelser, som Hoffet vilde kræve. Slige store Planer og gammelt Uvenskab gjorde ham til ube­ tinget Modstander af Bernstorflfs Tilbagekaldelse; men desuden mødtes han med Juliane Marie og Guldberg i en national og politisk Uvilje mod det gamle Konseilsregimente, og blev en Hoved­ støtte for Hoffets Beslutning om ikke at genskabe Fortiden. At Rantzau-Ascheberg, Bernstorffs Arvefjende, selvfølgelig delte denne Betragtning, var paa Grund af hans hele Personlighed og den Uvilje, som alle nærede mod ham, ikke afgørende, men kan dog have haft nogen Betydning, da han jo for en Tid optoges i Stats- raadet. Til de nævnte Udelukkelser og Valg passede det godt, at man ogsaa holdt Prins Carl af Hessen borte.1 Efter at have mistet den Magt, han havde haft i Christian VIl’s første Tid. holdt Prinsen i al Stilhed Hof paa Gottorp som Statholder i Hertugdømmerne. Juliane Marie frygtede hans og fremfor alt hans Hustrus Magt over Kongen, der af alle sine nærmeste kun brød sig om „Louison“ . Carl af Hessen var nær Ven af J. H. E. Bernstorff, alt talte saaledes imod ham. I de første Dages Uro synes Dronningen dog at have følt Trang til fyrstelige Frænders Støtte, og der gik Bud efter Prinsen og hans Hustru. Osten og Rantzau angreb imidlertid Beslutningen som farlig og overilet, og Prinsen fik ny Besked om at blive, hvor han var.