AndreasPeterBernstorff_1899

231 ville afsette Ministre hos os: endog Græve Bernstorff skulle have staaet, om en fremmed Magt ville, at han skulle have faldet.“ 1 At Juliane Marie kunde udtale sig saaledes, laa dog sikkert kun i, at hun vidste, at hendes Ord langt fra indeholdt den fulde Sand­ hed. Hensynet til Rusland var nok medvirkende, men Tyngde­ punktet laa et andet Sted. Tidspunktet var kommet, da den Beslutning maatte ud­ fores, som længe havde været under Overvejelse, og som Ju ­ liane Marie kort før havde sagt skulde blive iværksat, naar det var nødvendigt. Bernstorff var nu for farlig. Det havde vist sig usikkert, om man selv ved Opposition i Konseillet og Intriger bag hans Ryg kunde beherske hans Udenrigspolitik. Som Ven af England, som Hovedfjende af Magthaverne fra den 17 . Januar, som Uven af Frederik II, Enkedronningens bedste Støtte og af Grev Panin, Hoffets politiske Systems anden Opretholder og Guldbergs politiske Mentor, stod han der som den Modstander, man havde i sin egen Lejr og uafladelig maatte vogte paa. Han havde snigløbet dem ved denne Konvention med England, kunde der ikke i næste Øjeblik ske noget lignende? Vilde han ikke mod­ sætte sig de Planer, man just samtidig bag hans Ryg havde iværksat om ekstraordinære Flaaderustninger for at tækkes Rus­ land? Passede det sidst forefaldne ikke til de Advarsler, man havde faaet i Sommer om Kabaler fra hans og hans Venners Side til Fordel for England? Og endelig, hvad risikerede man ikke ved at beholde ham, naar man tænkte paa Kronprins Frederik? Tanken paa dennes fremtidige Forhold var i November langt mere paatrængende end i Juli-August.2 I Oktober var Forslag om et Ægteskab med Prinsesse Elisabeth af Wurtemberg, den russiske Storfyrsttronfølgers Svigerinde, kommet fra Frederik II og Juliane Marie greb det med Glæde. Det passede udmærket i hendes System. Det var tilmed af storeuropæisk Betydning som Led i Frederik II’s Kamp for at hindre Østrigs Indflydelse i St. Petersborg, da Østrig ogsaa vilde have fat i den wiirtem- bergske Prinsesse. Alt gjorde Juliane Marie saare ivrig for Tanken. Men hun havde visse Betænkeligheder, som kom til