AndreasPeterBernstorff_1899

230 Han overbeviste ikke. Guldberg, og ikke mere frugtede et Brev, hvori ban efter Aftale paa ny fremstillede sin Opfattelse; Lørdag den 11 ., da det kom Guldberg i Hænde, var Beslutningen alle­ rede tagen, og Juliane Marie ilede med samme Dag at meddele Frederik II den med Tilføjelse af, at. Gesandten ved lians Hof, Rosencrone, var udset til Bernstorffs Efterfølger. 1 Endnu anede Bernstorff selv intet.2 Først Søndag Aften den 12 . November modtog han et egenhændigt, men af Guldberg forfattet Brev fra Kongen, der endte med at befale ham at søge Afsked fra de ham betroede Embeder. Samme Dag meddeltes Rosencrones Ud­ nævnelse til de andre Ministre, og det paalagdes Thott, der havde staaet aldeles udenfor Hoffets Beslutninger, indtil hans Ankomst at overtage Bernslorffs Forretninger.3 Over for Bernstorff motiveredes hans Afskedigelse klart og bestemt. Man bebrejdede ham ikke Konventionen, men fastslog, at den havde mishaget Rusland, at man der ansaa ham for par­ tisk for England, at han havde fattet en for Danmark farlig Uvilje mod Danmarks prøvede Ven Grev Panin, og at det var at for­ udse, at hans System ikke vilde være Kongens, hvorfor man for at sikre sig mod Kulde i Rusland og Meningsforskel hjemme og i Tide hindre „un éclat“ bød ham tage sin Afsked. Til denne saa at sige officielle Motivering føjedes en mere intim i Juliane Maries Brev til Frederik II, hvori hun erklærede, at man tillige havde ladet Bernstorff gaa af Frygt for, at der skulde komme Krav derom fra Rusland.4 Spørgsmaalet bliver, om dette var den rette og fulde Grund. Det skal med Hensyn til Juliane Maries Motivering over for Frederik II først bemærkes, at hvis den er rigtig, saa kunde man vanskelig have handlet mere nedværdigende. Blot af Frygt for et muligt Krav fra en Stormagt at lade en Minister, der kun havde gjort sin Pligt, gaa af uden Forsøg paa ad anden Vej at undgaa en saadan Ydmygelse, var jo at opgive al Selvstændighed. Man undres over at se Juliane Marie udtale sig saadan; hun vaager ellers anderledes diskret over Form og Ære. Guldberg viste en større Værdighed, da han et Par Aar senere udtalte: „Rusland giør falsk Regning, om det tænker at ville sette eller