AndreasPeterBernstorff_1899

229 uvægerlig fastholde Konventionens Fordelagtighed og Berettigelse. Man gaar her i enhver Henseende ind paa Bernstorffs Betragt­ ning, indskyder blot et Tillægsargument, nemlig det, at Konven­ tionen kun var at betragte som foreløbig og selvfølgelig vilde bortfalde, naar Katharinas store Forbund havde tilvejebragt en almindelig „Gode maritime“ , hvad Hoffet den Gang var saa naivt at tro paa vilde blive Tilfældet.1 Bernstorffs Brev til Carl af Hessen viser, at ban ikke var i Tvivl om, at man angreb hans Patriotisme og Redelighed; det er Beskyldningerne fra i Marts, der kommer igen, men nu med endnu mere krænkende Tilsætning. Han oprørtes derover og med Grund; thi det er hævet over enhver Tvivl, at han loyalt havde fremstillet Forslaget og dets Konsekvenser. At Rusland især paa Grund af det Sammenstød af Omstændigheder, hvorunder det fik Besked om Konventionen, i Øjeblikket forbitredes derover, bærer han ikke Ansvar for. De Betragtninger, der var fremkaldt hos Hoffet ved Schu­ machers Depeche, var altsaa mindre Uro over -en øjeblikkelig Vanskelighed, der kunde gøre Skaar i det dyrebare Tillidsforhold til denne Magt og til Preussen, end Uvilje over at tro sig omgaaet, just som man følte sig sikrest, og den deraf følgende Frygt for heller ikke fremtidig at kunne beherske Bernstorffs Ledelse af Udenrigspolitiken. Dette maa nøje fastholdes, naar man vil forstaa de virkelige Grunde til Bernstorffs Afskedigelse. I Løbet af Dagene efter den 5 . November modnedes Beslut­ ningen hos Hoffet. Den 8. — 9 . vidste Eickstedt Besked derom og sluttede sig til Tanken. Fredag den 10 . om Aftenen vidste Schack Rathlou det, men han forsvarede i en Samtale med Guld- berg uforbeholdent Bernstorff og gjorde dette, hvad selve Sagen angik, aldeles overbevisende og fraraadede indtrængende det paa­ tænkte Skridt. Over for Guldbergs Tale om, at man burde berolige Rusland ved at ofre Bernstorff, fremhævede han stærkt, at man først burde forsøge alt for at berolige Rusland, og først, naar intet andet Middel frugtede, kunde gribe til et saa yderligt Skridt.

Made with