AndreasPeterBernstorff_1899

210 virke andre; omvendt klager Bernstorff over, at han ikke er selv­ stændig nok, men lader sig lede af andre, saaledes af sin Inten- dant, den dygtige men intrigante og ærgerrige Wegener, der efter 17 . Januar havde været Hofmtendant i København, men i Sep­ tember 1773 var bleven fjærnet, vistnok af Aarsager, der stod i Forbindelse med Fru Numsens Intriger, og derpaa var traadt i Prinsens Tjeneste. Hoffet holdt imidlertid stadig Prins Carl borte fra al Indflydelse, og hver Gang ban rørte sig det mindste, som naar han en sjælden Gang kom til København, eller som Over­ general over den norske Hær skulde til Norge for at inspicere denne, eller da ban i 1778 efter sit eget Ønske for at faa prak­ tisk Indsigt i Krigsvæsen deltog i den bayerske Arvefølgekrig ved Frederik II’s Generalstab, var der heftige indre Kampe ved Hoffet, om det kunde gaa an at lade ham gøre sligt. Prinsen saa med stor Kritik paa de herskende, hvis Stemning han kendte meget godt, han følte sig tilsidesat, og selv om han levede lykkelig i Slesvig, er det højst rimeligt, at han kan have tænkt med Til­ fredshed paa en mulig Omvæltning, der kun kunde gavne, men aldrig skade ham. Det er imidlertid absolut usandsynligt, at han har været indblandet i nogen Art Intriger eller Sammensværgelser. Over for Bernstorff nærede han en blind Hengivenhed og Beundring, medens denne vel holdt saare meget af ham, men dog havde skarpt Blik for, i hvor høj Grad han manglede Klarhed og Grundig­ hed. Deres Breve ere imidlertid saa fortrolige, at de kan tages som sikre Vidnesbyrd om, at Prinsen lige saa lidt som Bernstorff havde nogen som helst Tanke om at angribe Hoffet. Alligevel kan Juliane Marie nok have tiltroet Prinsen Lyst til et Kup, hvorved han kunde komme ud af sin ubetydelige Stilling, men som alle andre vidste hun, at han intet Parti havde; skulde han kunne foretage noget, kunde det kun være ved Hjælp af Schimmelmann og Bernstorff. Schimmelmanns Forhold til Hoffet, hans Karakter og Politik udelukkede al Tanke om ham som Revolutionsmager; Ganske vist skal Guldberg en Gang have sagt til Hennings om Bernstorff: „Tro mig, min kære, han er underfundig“ ; men forudsat Refe man frygtede ham ikke og havde ingen Grund dertil. Over for Bernstorff har man ogsaa været sikker.